Spørg eksperterne

Hvordan beskæres hortensia, så den får store blomster?

Jeg har desværre beskåret min havehortensia forkert med det resultat, at busken i år kun har haft en blomst. Jeg er sikker på, det er beskæringen, for busken er utrolig smuk og har groet meget i år. Hvad gør jeg så næste år? Jeg har ladet mig fortælle, at det er noget med, at jeg har beskåret for hårdt, men jeg er nu også bange for at gøre det for lidts så jeg næste år får masser af blomster, men at de så bliver for små, på grund af manglende beskæring.

Med venlig hilsen
Iben Hahne, oktober 2004

Svar

Hortensiabuske behøver ikke særlig hård beskæring. Hvis du skærer de gamle grene helt i bund, kommer der nye grønne skud fra bunden. Det er antagelig sådanne grønne skud, du har en flot busk med efter den »forkerte« beskæring. De blomstrer ikke det første år – det har du jo set. Men anlæggene til blomsterknopperne dannes om sommeren året før.

Da hortensia kan skades af sen nattefrost, skal de ikke beskæres førend i det sene forår. Jeg vil foreslå, at du ikke beskærer til forår – du vil så få blomster på alle de nye skud fra i år. De kommende år kan du skære nogle grene helt eller delvis tilbage i foråret, så du tynder lidt ud og hele tiden forynger busken. Fjern op til maksimalt en tredjedel hvert år. Hvor hårdt du beskærer, afgør om busken holdes lille og kompakt, eller bliver en stor flot busk.

I foråret skal du skære alle de visne blomsterhoveder af ovenover 1. grønne bladknop. Blomsterne kan godt bliver store og flotte selv på en stor busk med minimal beskæring. Det er vigtigt, at busken ikke mangler vand i sommerperioden.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan beskæres hortensia, så den får store blomster?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider