Jeg har et gammelt 4–5 meter højt blommetræ, som vist er et Rivers Early Prolific.
I andre svar om beskæring af blommetræer, beskrives at man skærer én stor gren af stammen hvert år, så træet kan komme sig, og kronen sænkes ad åre. Men mit træ har »ikke grene, men kun stammer« så at sige. Det består af flere stammer helt fra jorden og højt op. Kan træet overleve at jeg saver dem ned på samme måde som hvis kronen havde været grene på én stamme?
Jeg håber spørgsmålet giver mening og ikke har været behandlet – jeg har ikke kunnet finde det i arkivet.
Med venlig hilsen
Jesper, august 2016
For det første siger man at der årligt ikke må fjernes mere end 1/3 af vægten af stammer og grene og for det næste er der ingen garanti for at træet vil sætte sidegrene lige under hvor du skærer til. Hvis det nu bare skyder lange lige skud direkte lodret, har du et problem.
Men hvad er alternativet – at fjerne træet og starte forfra!
Prøv at se bort fra alt muligt og skær hellere i dag end i morgen, for midt i september, må du ikke skære mere. Du fjerner stammer du ikke vil beholde og lader den kraftigste eller den med de bedste sidegrene være til den højde hvor du vil have det første hold sidegrene.
Derefter må træet så sætte 4 stk. sidegrene, som skal være så vinkelrette fra stammen og vandrette som muligt, i hvert fald den første meter ud til siderne. Derudover må træet lave en ny top som får lov at gro 50 cm og så må du ud at klippe igen for her skal du igen have et sæt sidegrene.
På et tidspunkt bestemmer du hvornår træet har nået den ønskede højde og så er det ud og klippe i løbet af vækstsæsonen for der vil helt sikkert komme mange vanskud og de skal fjernes, jo før, jo bedre. Det bliver så en øvelse der skal gentages hvert år når de sidste blommer hen i august er spist- og så kan du forhåbentlig nå de fleste af dem.
Med venlig hilsen
Boi Jensen
Podemester, De gamle sorter
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan kan jeg sænke højden på et gammelt blommetræ?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…