Spørg eksperterne

Magnolietræet flækkede i snestorm – kan det overleve?

Flækket gren. Foto: Lis Rose Larsen

Mit 40 år gamle Magnolietræ er flækket i stammen og en stor sidegren er knækket af, selvfølgelig er det sket her og nu, i dette våde snefald, der netop har været.

Magnolien står i en 100 kvadratmeter stor have og er havens pryd/fryd, alt er bygget op om det træ, og jeg græder indvendig.

Hvad kan jeg gøre, min bekymring er selvfølglig, om det kan leve videre.

Magnolien står i en 100 kvadratmeter stor have og er havens pryd. Foto: Lis Rose Larsen

Med venlig hilsen
Lis Rose Larsen, november 2015

Svar

Det er altid sørgeligt, når træer lider overlast i storm eller her af megen tøsne. Mange gange kan skaderne undgås, hvis man er lidt opmærksom på sine træers grenbygning.

Den gren/stamme, der er flækket af, skal selvfølgelig saves af så langt nede som muligt. Når jeg så ser på det andet billede, så har den resterende del af træet 3 kraftige grene. For at beskytte den tilbageværende del af træet, vil jeg save de 2 nederste af. Træet kommer efter det til at fremstå som et stort opstammet træ og har gode chancer for at leve mange år endnu.

Som et eksempel kan jeg fortælle om en magnolie i vores egen park, som i en højde af 3–4 m blev overdænget med et tykt lag tøsne, medens det endnu stod med blade. Der flækkede store grene af træet eller busken, som det nærmest var. Efter at de flækkede grene var savet af sammen med et par ekstra grene, voksede træet hurtigt videre, og allerede efter et par år var der ingen, der tænkte over den voldsomme hændelse. Da havde træet fået en helt naturlig facon, og træet lever stadig og giver masser af blomster nu mere end 20 år efter.

Med venlig hilsen
Villy Mougaard
Planteskoleejer, Blomstergården

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Magnolietræet flækkede i snestorm – kan det overleve?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider