Hvilken forskel er der på sorter af blodbøg?

Det drejer sig om henholdsvis en Fagus Sylvatica ‘Purpurea’ og en Fagus Sylvatica ‘Atropunicea’.

Jeg søger blodbøg, der skal stå som solitære klodser i bede med paprikafarver. Jeg er blevet anbefalet sidstnævnte, men har kun kunnet finde den førstnævnte hos planteskolerne.

Hvilken forskel er der på de to sorter af blodbøg?

Med venlig hilsen
Helene, november 2005

Svar

Det er i princippet en forskel mellem en frøformeret plante og en klon. Jeg mener, at du kan vælge frit, efter farveønske. Begge typer egner sig godt til at klippe i »klodser«.

Når man sår frø (bog) af blodbøg vil der være en del planter, som bliver mere eller mindre røde i bladene. I planteskolesammenhæng betegnes de Fagus sylvatica f. purpurea, hvis det skal være korrekt. Det bogstav f., der står foran purpurea, betyder frøkilde; og frøkilden skrives med småt. Mange steder ser man dog at de står opført som Fagus sylvatica ‘Purpurea’, det vil sige som en klon, hvad der ikke er korrekt. ‘Purpurea’ bøgeplanterne er udvalgt i frøpartier, hvor der altid vil være flest grønbladede bøg.

Deres danske navn kan passende være rødbøg, og prisen er typisk lidt lavere end for blodbøg i den samme plantestørrelse. Eksempelvis 80–100 cm høj busk af rødbøg i potte: 145 kr/stk ved 10 stk. Til gengæld kan man også få rødbøg som hækplanter, ja endog som »Færdighæk«. Prisen på Færdighæk i 180 cm højde er 276 kr/stk ved køb af 10 planter – der skal 3 planter til pr. løbende meter. Prisen på hækplanter er 31,50/stk for størrelsen 50–80 cm høj, ved 10 stk. Til sammenligning er prisen for almindelig bøg, Fagus sylvatica, 12,85/stk i samme størrelse. Begge størrelser er med betegnelsen ½, det vil sige at de har stået 1 år på frøbed, er omplantet, og derefter har stået 2 år på plantebed.

Den »ægte« blodbøg er podet fra en anden blodbøg, og vil derfor fortsætte med at have dennes mørkerøde bladfarve. Den latinske betegnelse er Fagus sylvatica ‘Atropunicea’, hvor sortsnavnet, navnet på klonen, er stavet med stort, og sat i enkelte anførselstegn. Disse planter er ensartet mørkerøde, og derfor lidt dyrere end rødbøgen. Eksempelvis 80–100 cm høj busk af blodbøg i potte: 174 kr/stk ved 10 stk. Blodbøg fås ikke som hækplante, men derimod som solitærtræ i mange størrelser.

Der fås også en rødbladet søjlebøg, Fagus sylvatica ‘Dawyck Red Obelisk’, som er ensartet mørkerød i bladfarven. Den koster ca. 30% mere end den følgende bøg, men fås normalt kun som et træ på et par meters højde, eller derover; eksempelvis 200–250 cm med trådklump, 1.082 kr/stk ved 10 stk.

Skal det være helt specielt, så fås der en hængeblodbøg, Fagus sylvatica ‘Purpurea Pendula’. Man kunne ud fra navnet Purpurea tro, at det var en frøformeret rødbøg, men det er en ensartet mørk blodbøg. Prisen for en 80–100 cm høj busk af hængeblodbøg i potte: 359 kr/stk ved 10 stk.

Få minutter fra, hvor jeg bor, står der 11 af slagsen langs indkørslen til en gård; et ganske imponerende syn!

Der findes også mange andre sorter af bøg, i alle mulige farver og former; jeg har talt 43 slags bøg i et hollandsk planteskolekatalog.

Når du planter, så husk at du skal plante bøgen, så jordoverfladen ligger i samme højde omkring stammen, som den havde i planteskolen. Hvis du er i tvivl, så skal rodhalsen, den nederste tykkeste del af stammen, være næsten dækket af jord.

Rødbøgplanterne kan ofte blive lidt mere grønlige i bladene hen på efteråret. Og så kan det også godt være, at blodbøgtræet efter plantningen springer lidt mindre rødt ud det første år, end det ellers ville gøre.

Alle priser er bruttopris fra planteskolen excl. moms (2006).

Mens jeg skriver dette, kan jeg sidde og se ud på min 150 år gamle blodbøg, der heldigvis står 10–12 m fra huset, og et par meter lavere, så den kun kaster skygge, når der ikke er blade på træet. Dens krone er dyb sortviolet nu i gråvejr. I tidlig morgensol og modlys har bladene alle regnbuens utallige rødlige farver, sat op mod den lysende grågrønlige stamme, med lav, mos og alger. Det træ er hele haven værd, og jeg har det også som skærmbillede bagved denne tekst.

Med venlig hilsen
Niels Junggreen Have
Landskabsarkitekt