Spørg eksperterne

Hvilke planter kan bruges på skrænten?

Vi er blevet de lykkelige ejere af et lille sommerhus, som ligger på en lille bakke. Det er et gammelt sommerhus, så grunden er omkranset af store træer – som vi dog har tyndet ud i, men der er fint med læ. Vi har kørt mange læs jord på, så jorden skulle være ret god. Der var tidligere plantet hybenbuske på skrænten, men vi vil gerne have noget mindre voldsomt. Hvad kan vi evt. plante i stedet, som kan »holde« på skrænten?

Med venlig hilsen
Mette Hansen, marts 2002

Svar

Tillykke med stedet. Man kan blive helt misundelig ved at høre om det.

Desværre kan man ikke se af spørgsmålet, om der er tale om en havskrænt eller bare en almindelig bakkeskrænt, men jeg går ud fra, at hybenroserne peger på havnærhed. Ligeledes kan man ikke se, hvordan den oprindelige jord var, og heller ikke noget om den tilførte jord. Så svaret svæver altså lidt på grund af disse usikkerheder.

Her er alligevel nogle muligheder:

  • Den naturnære model:Bukketorn, Øret Pil, Rosmarin-Pil, Tørst, Korbær, Krybende Pil, Hedelyng, Hede-Melbærris, Klit-Rose, Stikkelsbær, Dunet Gedeblad, Almindelig Ene.
  • Den mere farveprægtige model: Purpur-Pil, Bølgetbladet Sølvblad, Sort Surbær, Skinnende Rose, Fjeld-Ribs, Farve-Visse, Stinkende Perikon, Thunbergs Berberis.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvilke planter kan bruges på skrænten?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider