Jeg har et oliventræ, som jeg er bekymret for. Det har blomstret, og nu er der ganske små oliven på vej – dejligt. Men samtidig har det over de sidste måneder fået en masse gule blade og de falder af. Der er kun ca. halvdelen af de oprindelige blade tilbage fra da jeg fik det og satte det ud på terrassen – sydvendt – umiddelbart efter påske. Hvad er galt?
Med venlig hilsen
Marianne Bjerg, august 2002
Det botaniske navn for oliventræet er Olea europaea og det dyrkes mange steder i det sydeuropæiske, hvor de særligt trives i en porøs, stenet og kalkrig jord, hvor der er plads til rødderne. Der skal ligeledes være varme og beskyttelse mod for kraftig vind. Det er disse forhold man skal efterligne hvis man vil have oliventræer i sit drivhus eller i havestuen. Det nytter ikke noget at plante den ud i en spagnum eller anden jord, som kan klaske sammen om rødderne eller som hele tiden er for fugtig. Hvis planten overvandes kan man godt risikere at de smider blade. Hvis man sørger for at de ikke drukner, vil bladene ofte komme igen.
Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk
Søg i forhandlerguiden:
Specialplanteskole og park
Topkapning og beskæring af store træer
Frø og stiklinger af træer og buske
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvorfor taber mit oliventræ bladene?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…