Jeg har en busk, der er 2 m. høj og har en diameter på 2 m. Der vokser nogle bær, der er lidt større end ærter. De er først er grønne, bliver derefter røde og til sidst mørkerøde eller mørkeblå.
Efter lidt søgen på nettet, troede jeg det var amerikanske blåbær, men da jeg skar et bær over, for at se om kødet var grønt, fandt jeg ud af, at der var en lys sten inden i, og kødet rundt om stenen havde en tykkelse på ca. 2 mm. (Kødet var lidt grønt).
Kan i hjælpe mig med hvilket bær dette er, og om det kan spises.
Laurbærkirsebær er en flot stedsegrøn busk. Foto: Kenneth Davidsen
Laurbærkirsebær har nogle flotte sorte bær, som man bestemt ikke skal forveksle med spiselige bær, da de er giftige. Foto: Kenneth Davidsen
Med venlig hilsen
Kenneth Davidsen, september 2004
De indsendte fotos – se ovenfor – viser, at det er laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, du har i haven. Hele planten er giftig – men især blade og frø, der indeholder blåsyre. Selve frugtkødet er næsten ikke giftigt, men indtagelse af kun 60 bær med sten skulle være dødelig dosis for voksne – for børn kun 10 bær med sten. I øvrigt skulle bæret smage beskt.
Så lad solsortene have bærene – de er helt vilde med dem. De rydder busken for bær på en enkelt eftermiddag, når bærene er modne nok hen i efteråret.
Det er i øvrigt en flot stedsegrøn busk.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Specialplanteskole og park
Topkapning og beskæring af store træer
Frø og stiklinger af træer og buske
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan bær af laurbærkirsebær spises?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…