Spørg eksperterne

Hvor gamle må frugttræer være når man flytter dem?

Vi har købt et lille landbrug, hvor vi skal til at bygge ny ejendom og lave helt ny have. Jeg vil gerne have mange former for frugttræer og undersøger forskellige muligheder. Men hvis vi planter træerne nu, og højst sandsynligvis skal flytte træerne om 1,5–2 år, kan det så lade sig gøre?

Hvis det drejer sig om at få en stor jordklump med træet, er dette ikke noget problem, da vi har en rendegraver, som snildt tager sig af dette problem :-)

Hvor gamle må frugttræer være når man flytter dem?

Med venlig hilsen
Pernille Kragkær, januar 2004

Svar

Når man flytter et træ beskadiger man rødderne, og sætter dermed træerne tilbage i vækst med 1–2 år. Set i et større tidsperspktiv virker det derfor meningsløst at skade træet og lave dobbelt arbejde med denne korte tidsafstand. Det er spild af tid. Så er det meget bedre at bruge tiden til en solid planlægning. Der er dog en mulighed: Nemlig at overveje at anskaffe helt nypodede træer og selv plante dem ud til den tiltrækning, som normalt alligevel finder sted i frugttræets første to somre i planteskolen. Derved kan der spares noge penge, og flytningen efter to somre skal alligevel ske.

Når det så er sagt er der mange eksempler på at selv ældre træer er blevet flyttet. Den bedste historie knytter sig til det originale Filippa-træ i skolelærerens have. Da det står i vejen for en udvidelse af skolen bliver træets rødder gravet fri, efterfølgende graves en ca. 10 meter lang dyb rende fra placeringen ved huset til en plet ude i haven i skellet ind til førstelærerens bolig, og endelig trækkes træet i renden til sin nye plads. Det skete for 100 år siden, da træet var ca 25 år gammelt, og træet står der den dag idag i Hunstrup på Fyn.

Med venlig hilsen
Per Kølster
Agronom, KØLSTER malt og øl

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvor gamle må frugttræer være når man flytter dem?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider