Spørg eksperterne

Er det en god ide, at anlægge et bøgepur på en skråning med lerjord?

Jeg har en skråning med ca. 45° hældning der vender mod øst. Skråningen er ca 1,2 meter høj. Jorden er lerjord. Jeg planlægger at plante et børepur, for med tiden at få en vedligeholdelsesfri og pæn skråning. Vil dette være en god idè og hvordan bliver bøgepuren bedst tæt? Og hvordan forbereder jeg jorden, inden jeg planter bøgehækken?

Med venlig hilsen
Gerner Knudsen, oktober 2003

Svar

Det vil bestemt være en god idé at anlægge et bøgepur på det nævnte sted. Purret bliver mest tæt ved at klippe det på samme måde, som man ville klippe en bøgehæk.

Den bedste forberedelse af jorden vil bestå i at tilføre den en betydelig mængde organisk materiale, f.eks. kompost, champignonmuld, hestemøg eller hvad man nu har. Det drejer sig om at gøre jorden mest mulig skovbundsagtig, og hvis man vil gøre noget ekstra for bøgene, skal der tilføres mycorrhiza-svampe fra jorden i en gammel bøgeskov (husk at få tilladelse hos skovfogeden). Man kan gå ud fra, at en spandfuld skovjord fra bøgeskov kan spredes og kultiveres ned i et areal på ca. 10 kvadratmeter.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er det en god ide, at anlægge et bøgepur på en skråning med lerjord?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider