Hvor gammel kan en ligusterhæk blive?
Vores er 46 år gammel og svag i nye skud de sidste 2–3 år
Med venlig hilsen
Ulla Weber Hansen, oktober 2023
Kære Ulla,
Jeres liguster kan sagtens have flere gode år i sig.
Hvis det kun er pletvise steder, at den er svag i væksten, kan I gå planterne efter og klippe alt det, der er dødt og sygt af, og holde hækken ekstra tæt klippet de næste par år. Det kan redde en lidt træt ligusterhæk.
Hvis der er nogle buske eller træer tæt på hækken, der fylder og skygger, kan det også være fornuftigt at tynde ud i dem, så ligusterplanterne får mere lys og luft.
Er det et generelt problem i hele hækken, kan være en idé at give den en foryngelseskur, hvor I skærer den ned i en højde af 5 cm over jordoverfladen. Der vil komme nye skud derfra, men det vil selvfølgelig tage nogle år, før den er så høj og tæt, som den hæk I har nu.
I kan for eksempel gøre det i starten af året, januar eller februar, hvilket vil få de nedskårne ligusterplanter til at sætte mange nye skud. I kan også gøre det i det tidlige forår, hvor I bedre kan se, hvilke af planterne, der er levende, og hvilke der er døde.
Hækken skal derefter vandes, hvis det bliver tørt, så den har gode betingelser for at komme i gang. Den skal dog ikke gødes i starten, da det blot vil give mange tynde og lange grene, der ikke er så robuste.
Nogle af planterne i hækken kan også være ved at gå ud. De kan i forbindelse med foryngelseskuren graves op og erstattes af nye planter. Der skal i måske allerede nu – mens der stadig er blade på – kigge efter en sort på planteskolen, som ligner, den I har, så der ikke bliver for stor forskel på hækkens planter.
Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk
Søg i forhandlerguiden:
Træer fra egne podekviste
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvor gammel bliver liguster?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…