Spørg eksperterne

Skal jeg fjerne mine sommerfuglebuske?

Hej Havenyt,

Hvordan skal jeg gribe det an, at jeg har flere sommerfuglebuske i min have og har lige opdaget, at den er betegnet som invasiv?

Med venlig hilsen
Marion Olsen, december 2022

Svar

Kære Marion,

Det er rigtigt, at sommerfuglebusken Buddleja davidii er at betegne som invasiv i Danmark. Den er ikke en hjemmehørende art, og den kan sprede sig aggressivt i naturen under de rette forhold. I England oplever de nogle steder store problemer med den, mens den herhjemme blandt flertallet af haveejere opfattes som en dejlig haveplante, der indeholder meget nektar til glæde for sommerfuglene.

Holder man sommerfuglebuskene under kontrol i sin have, behøver man ikke at grave dem op og kaste dem på genbrugspladsen. De må gerne være i haven, men man kan godt gøre sit for, at de ikke spreder sig til andre haver og ikke mindst den vilde natur.

Det mest simple trick er at klippe de afblomstrende blomster af, før de sætter frø og så smide dem i skraldespanden. De må ikke komme i komposten, hvor frøene kan sprede sig endnu mere.

Der findes nyere sorter af sommerfuglebuske, der er sterile, og dermed ikke kan sprede sig. Spørg på din lokale planteskole, hvor de kan hjælpe dig med at finde de bedste sorter.

Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Skal jeg fjerne mine sommerfuglebuske?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider