Spørg eksperterne

Kan vi flytte stor rhododendron?

Vi har en stor flot rhododendron, der er ca. 4 meter bred og 3 meter høj. Vi kunne godt tænke os at få den flyttet nogle meter, så den står i udkanten af haven. Kan dette lade sig gøre? Og hvad vil det kræve af hjælp/udstyr?

Håber at I kan hjælpe os

Med venlig hilsen
Mette Bertelsen, februar 2016

Svar

Jeg har spurgt Claus Jørgensen, Rhododendron-Haven om det er muligt at flytte så stor en rhododendron. Han siger, at det er muligt, og at I godt kan flytte den her omkring 1. marts, når der ikke er udsigt til vinter længere.

Men det er vigtigt, at I får gravet en god rodklump fri, og får den flyttet over i det nye hul så intakt som muligt. Han anbefaler, at I planter den 5–10 cm dybere, medmindre det er en meget leret jord.

I skal grave den fri hele vejen rundt ved at grave en rende, så diameteren bliver 120–150 cm. I må vurdere, hvor stor den skal være for at få flest mulige rødder med, men størst er ikke altid bedre, rodklumpen skal også være stabil. Rhododendron har rødder ret øverligt, men så stor en gammel busk har antagelig også rødder der går lodret ned. Derfor skal I med spaden stikke ind under rodklumpen og hugge evt. rødder over. Her skal i minimum være to, når den evt. skal vippes lidt for at komme til at stikke ind under med spaden.

Når rodklumpen er fri, skal den flyttes, og her er det nødvendigt at være flere om at flytte den. Det gøres nemmest og bedst med en maskine, som kan tage ind under rodklumpen, f.eks. en palleløfter, hvor pallegaflerne stikkes ind under rodklumpen. I må ikke forsøge at binde et reb om stammerne og løfte planten på den måde, da det ødelægger barken. Alternativ kan i forsøge at få en kraftig pressning ind under rodklumpen og så kan i trække presseningen de få meter hen til det nye hul.

Det er meget vigtigt, at I holder jorden fugtig hele det næste år, da den skal genetablere rodsystemet. Det er en god ide at dække med f.eks. lag flis, som mindsker fordampningen.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan vi flytte stor rhododendron?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider