Jeg har en lille have, hvor der kommer pænt med lys og sol (når den er her).
Tror I, at et cedertræ vil kunne overleve her, og hvad kræver det? Ved I, hvor de forhandles?
Med venlig hilsen
Elli Gremaud, november 2015
Ceder i haven går fint, men er måske ikke det oplagte valg til en lille have, men hvis man er indstillet på at fælde, når det bliver for stort, kan man bestemt prøve. Men jorden skal helst være porøs og med et godt dræn og slet ikke kold og våd.
Der findes flere ceder arter og underarter Det mest brugte cedertræ i Danmark er blå atlas ceder, Cedrus libani ssp. atlantica ‘Glauca’. Selve arten er hjemmehørende i Atlasbjergene i Marokko og Algeriet, hvor den vokser højt oppe i bjergene. Her trives den faktisk i grus og sand. I haverne har den det bedst, hvis den står et sted, hvor jorden ikke er våd og med grene i læ.
Men det bliver altså med tiden et bredkronet træ.
Der er også andre cedertræer, som kan bruge bl.a. libanon ceder, Cedrus libani. Som også er et bredkronet træ, men nålene er helt grønne. En tredje ceder er himalaya ceder, Cedrus deodara det er et noget mere slankt træ og med lysere grønne nåle. Himalaya ceder kan have en tendens til at fryse lidt tilbage i toppen om vinteren, men det danner som regel en fin ny top næste sæson. Det er måske mere velegnet til en lille have.
Man kan købe ceder i de fleste planteskoler, eller man kan få dem til at bestille et træ hjem
Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk
Søg i forhandlerguiden:
Specialplanteskole og park
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er det muligt at plante et cedertræ i en lille have?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…