Nu har jeg søgt og søgt efter et svar på dette spørgsmål omkring læhegn.
Jeg kan huske at have lært en masse om lævirkning. Altså sådan noget med 3 meter højt læhegn giver fuld læ så og så mange meter ind i marken og derefter aftager det med sås og så mange meter i højden.
Men jeg kan ikke huske de præcise tal, og det ville jeg bare så gerne have svar på, da jeg står og skal til at lave et læhegn.
Med venlig hilsen
Thea Sonne, oktober 2015
Har man udsigt ud over åbne vidder, måske endda hav, er det næsten altid ensbetydende med, at haven er vindomsust, med mindre man sørger for lægivende rammer. Udsigt og læ er som oftest modsatrettede størrelser, som det kan være vanskeligt at tilgodese ligeligt.
Behovet for læ bestemmes af vindhastighed, den fremherskende vindretning og af helt lokale forhold som bygningers placering i terrænet, vejføring m.m.
Temperaturen i læ opfattes adskillige grader varmere end temperaturen i vindsiden på grund af den nedsatte fordampning. Det gør læsiden meget behageligere at opholde sig i for mennesker, og det giver planterne en langt bedre vandbalance samt en bedre vækst…
Den største lævirkning opnås i en afstand 2–5 × lægiverens højde. En enkel regel, der kan anvendes overalt.
Du kan finde mere information i inspirationskataloget Levende hegn i landskabet, som du kan downloade som pdf.
Med venlig hilsen
Lone Skjødt
Havearkitekt, Grønne Glimt
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvor finder jeg regler for lævirkning af et hegn?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…