I skel til naboen er der sidste år opsat en trykimprægneret trævæg, der er blevet malet med transparent træbeskyttelse her i foråret.
Jeg vil gerne plante op ad den, men kan se af et tidligere svar, at man ikke umiddelbart kan plante fx en klatrehortensia, da den er selvhæftende. Og det er ikke godt for træværket.
Hvad kan jeg så gøre? Og hvilen type planter dur? Muren er østvendt med sol hele formiddagen og masser af lysindfald i øvrigt.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
H. Brøndum, juni 2015
Det er en rigtig god ide at plante op ad en trævæg, det liver altid op på en »død« væg og giver et dejligt frodigt og livfuldt udtryk hele vækstsæsonen.
Nu får jeg ikke oplyst, hvilken farve træværket har fået, men sørg altid for, at evt. blomsterfarver ikke har den samme farve som træværket, for så »forsvinder« de.
Mod øst er følgende klatreplanter, der ikke er selvhæftende, velegnede: kaprifolier, Lonicera, humle, Humulus, skyggetålende slyngrose, Rosa multiflora Seagull, træmorder, Celastrus, tobakspibeplante, Aristolochia, småblomstrede klematis, Clematis macropetala, tangutica og viticella.
Kun een af de nævnte klatreplanter er stedsegrøn, nemlig Lonicera henryi, så den er altid frodig at se på. Blomsterne er uanselige, men bierne er glade for dem.
Man kan nemt fastgøre planterne og hjælpe dem opad ved hjælp af diskrete snore eller ledningsholdere.
Alle forslag er løvfældende, dvs. hegnet kan males i løbet af en vinter, passende til en lejlighed, hvor klatreplanterne alligevel har godt af at blive skåret tilbage, når de med tiden er blevet træagtige og højbenede forneden.
Med venlig hilsen
Lone Skjødt
Havearkitekt, Grønne Glimt
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Træer fra egne podekviste
Specialplanteskole og park
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvilke klatreplanter dur på en østvendt malet trævæg?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…