Jeg har et spørgsmål angående amerikanske syrener, Ceanthus impressus ‘Victoria’. Jeg købte i sommers tre af denne slags. De er plantet op af en sydvendt mur, hvor de stod flot hele sommeren og efteråret. Men så her efter jul begyndte de at ændre farve. De er nu helt brune, som om de er visnet (bladene, selve grenene er grønne endnu). De er dække godt af med gran. Er de færdige eller vil de komme igen til foråret? Vi fik hos gartneren at vide at de var stedsegrønne.
Med venlig hilsen
Brian K. Hansen, februar 2003
Ceanthus impressus burde kunne klare temperaturer ned til minus 10 grader. At bladene er visnet, skyldes sandsynligvis, at planterne er udtørret af solen i en periode, hvor jorden har været frossen, så planten har lidt af alvorlig vandmangel. Stedsegrønne blade er aktive året rundt. Vinterdækning i hårde frostperioder går ud på at beskytte bladene mod for kraftig solindstråling og basis mod for lave temperaturer. En ubeskyttet sydmur kan være hård kost for stedegrønne om vinteren. Det har i år været en af de koldeste vintre i de sidste 15 år, hvilket betyder, at flere moderat hårdføre planter, der har klaret sig længe her i landet har haft vanskeligheder. Planter kan reagere med bladtab, som beskyttelse mod at planten dør helt, på samme måde som stuebirk smider bladene om vinteren for at beskytte sig, hvis den står for mørkt. Selv om det er livstruende, at stå uden løv, bør I give dem chancen i forårets løb og se om de skyder igen. Hvis ikke, vil gartneren sandsynligvis ikke tage ansvar for planterne, da de ikke er placeret og plantet af ham. Men I kan jo prøve at forholde ham problemet.
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Søg i forhandlerguiden:
Specialplanteskole og park
Træer fra egne podekviste
Topkapning og beskæring af store træer
Frø og stiklinger af træer og buske
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er amerikanske syrener stedsegrønne?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…