Vi har købt et sommerhus, hvor der står to havehibiskus i en lys havestue. Er det syriske roser? Der er kun varme på i weekenden når vi er der, men der er varme på så temperaturen holder ca. 5 grader. Kan de tåle det? De står i selvvandepotter. Hvordan og hvornår beskærer jeg dem? De er ret store, og jeg kunne godt tænke mig at skære dem godt tilbage. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Marianne Johansen, februar 2003
Havehibiskus, Hibiscus syriacus, kaldes ganske rigtigt også for syrisk rose. De er normalt hårdføre i Danmark, og kan, såfremt planterne er over ungdomsstadiet godt klare sig udendørs på en beskyttet plads, så der er ikke problemer med at holde en temperatur på 5 grader. Men selv om planterne kan klare disse lavere temperaturer, stresser det dem dog at have større svingninger hver weekend. Varmen sætter en række metabolske processer igang, der så går i stå når temperaturen falder igen.
Hibiskusplanterne beskæres nu i foråret (marts). Hvordan planterne ser ud eller hvor hård tilbagebeskæring de tåler, er jeg ikke helt klar over, men hvis du beskærer det lige over et udadvendt sideskud så planterne stadig stadig har god forgrening går det aldrig helt galt. De burde udmærket kunne klare en halvering af kronen. Meget hård beskæring kan evt ske over 2 år, dog skal det nævnes at udendørs planter typisk opnår en højde på 1,5–3 meter.
Hibiskus elsker lidt lerholdig jord, en anelse til den tørre side, men decideret tørke kan dog medføre knopfald.
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvordan beskærer jeg en syrisk rose?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…