Jeg har det smukkeste birketræ stående, som vores afdelingsleder nu vil fælde: Årsag pollenallergi, men der er ingen klager!
De er ved at myrde alle vores smukke birketræer, så mit er et af de sidste. Vi er mange, der nyder dette smukke træ året rundt.
Jeg lider selv af allergi, men min hudlæge siger, at det ikke nytter at fælde birketræer på et lille område, da pollen alligevel vil genere allergikere, selvom det ikke nødvendigvis står op og ned af boligen.
Kan I hjælpe her?
Med venlig hilsen
Siff Aagaard, maj 2010
Birkesæsonen er ved at være færdig for i år, og du kan derfor starte med at opfordre din afdelingsleder til at lade birketræet blive stående til foråret.
Det er ikke korrekt, at det ikke nytter at fjerne et lokalt birketræ. Desto tættere en pollenallergikere er på et træ eller en plante der frigiver allergifremkaldende pollen, desto værre symptomer vil personen opleve. Omvendt fjerner man desværre ikke alle pollen ved at fjerne disse træer. Særligt birkepollen kan transporteres med vinden over meget lange afstande, og Danmark får af og til birkepollen tilført med viden fra Tyskland og Polen.
Birketræet har en smuk stamme, et meget let løv og er et yderst velkendt træ i Danmark. Dog bør man klart afholde sig fra at have de allergifremkaldende planter og træer i nærheden af ankomstarealer, indgange og nær vinduer. I Norge anbefaler man en afstand på 200 meter ved offentlige tilgængelige bygninger og meget brugte udearealer.
Med tanken om, at hver 5. dansker lider af pollenallergi, så bør man kraftigt overveje om der kan plantes andre træarter, og derved sikre at ens naboer, kollegaer eller medstuderende kan færdes til og fra arbejde/skole samt at opholde sig der i mange timer, uden at blive udsat for store mængder af pollen.
Med venlig hilsen
Martin Theill Johansen
Landskabsarkitekt MDL
Søg i forhandlerguiden:
Træer fra egne podekviste
Frø og stiklinger af træer og buske
Specialplanteskole og park
Topkapning og beskæring af store træer
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er det rigtigt at fælde et birketræ på grund af pollenallergi?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…