Spørg eksperterne

Hvilket træ har røde blomster i marts?

Nogle af beboerne i mit kvarter har et lille træ med nogle røde knolde eller »lygter«. Jeg kan ikke komme helt tæt på – så jeg kan ikke se, om det er en slags små sammenstillede blomster eller skud. Men de har nærmest samme form som en af de spidse el-pærer – og så er de røde. Der er ellers ingen blade på træerne.

Er der nogen der ved, hvad det er for et træ?

Med venlig hilsen
Jan, marts 2010

Svar

Jeg vil gætte på, at det er en rødblomstret troldnød, der står i haven. Normalt har de gule blomster og troldnød lyser netop så meget op i foråret, at man virkelig lægger mærke til den. Du kan se billeder af troldnød – også en rødblomstrende sort – i artiklen Troldnød – en duft af honning.

Hvis det ikke er et rigtig gæt, så gå over og ring på og spørg. Når man har usædvanlige træer og buske i haven, så er man meget haveinteresseret og vil normalt gerne fortælle om sine planter. Hvis du er heldig bliver du inviteret ind og se vidunderet og bliver forsynet med art og sortsnavn.

Vi er ofte alt for tilbageholdende med lige at ringe på og spørge, selv i vores eget kvarter. Som haveejer vil man jo gerne dele sin viden og planter med andre. Jeg havde f.eks. et lille besøg den anden dag af en, som havde hørt at jeg dyrkede æggeblommekartofler, som han så forfærdelig gerne ville prøve at dyrke. Han fik en håndfuld plus en anden sort, som han ikke havde. Jeg fik til gengæld et par svenske mandelkartofler og ditto Rød Amerikaner, som han lige havde taget med. Og det allerbedste, vi fik lige udveksklet lidt haveerfaringer i et kvarters tid.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvilket træ har røde blomster i marts?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider