Kan man redde et æbletræ, hvor en hare har gnavet hele vejen rundt? Har et 4 årig ananasæbletræ, som en hare vældig godt kunne li’. Den var lige begyndt at give en del æbler. Øv. De små æbletræer havde jeg beskyttet, men vinteren er jo hård, så det gik ud over dette træ.
Med venlig hilsen
Janne Petersen, januar 2010
Hvis – med streg under hvis – træet skal reddes, må såret straks beskyttes mod udtørring. En bevikling med madfolie (f.eks. »Vita Wrap«) eller en påbinding af vådt, rent sphagnum vil kunne gøre det, men det haster.
Husk også at beskytte træet mod harerne. Hæng en tot fåreuld op på stammen, eller smør den med hjortetakolie.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Træer fra egne podekviste
Specialplanteskole og park
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Haren har spist barken – kan træet reddes?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…