Spørg eksperterne

Hvilke tjørnebæer er spiselige og kan bruges til kandisering?

Jeg har en kæreste, som jeg vil gerne lave Bing Tang Hu Lu (karamelliseret frugt) til, for det er længe siden, hun har smagt det, og jeg vil også gerne smage det.

Frugten hedder vist:

  • på latin – Crataegus pinnatifida
  • på engelsk – Chinese Haw /Hawthorn
  • på dansk – Fjærfliket tjørn

Men jeg kan desværre ikke finde frugtens navn, og jeg ved ikke, hvor jeg kan købe den, og vokser der overhovedet frugter på Crataegus pinnatifida? For dengang jeg søgte, stod der, at der ikke voksede nogle.

Kan I hjælpe mig?

Med venlig hilsen
Paul Aaron, januar 2010

Svar

Arten Crataegus pinnatifida har ikke noget dansk navn, men jeg læser mig til, at den hedder Shan Zha på kinesisk, hvis det er til nogen hjælp? Der er udviklet en sort i Ukraine, som hedder Crataegus pinnatifida var. major ‘Mao Mao’. Den bærer meget store, smukt røde frugter, så den er måske lige det, der er sagen her?

Arten Crataegus orientalis (som heller ikke har noget dansk navn) danner spiselige bær, der er en halv gange større end bærrene af engriflet hvidtjørn. De smager syrligt-sødt med en lidt melet konsistens, og jeg har set dem solgt på markedet i Trabzon ved den tyrkiske sortehavskyst.

Desuden har jeg selv plukket og spist dem af den plante, som står i Århus Botaniske Have.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvilke tjørnebæer er spiselige og kan bruges til kandisering?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider