Jeg har fået en busk forærende, som siges at hedde kammerjomfruens syltetøjsbusk. Jeg vil gerne vide mere om busken og evt. brug af bærrene. Kan I henvise til en hjemmeside eller måske selv give et godt svar?
Med venlig hilsen
Poul Borch Nielsen, november 2002
Planten kaldes også for klosterfruens syltetøjsbusk og bærer det latinske navn Elaeagnus umbellata. Den tilhører familien Elaenagnaceae; det britiske navn er Autumn Olive, efterårsoliven. Planten er beslægtet med prydbusken sølvbusk, Elaeagnus commutata.
Flere af planterne i denne slægt er spiselige. Nogle har søde, olieholdige frugter og flere arter indgår i det såkaldte permakultur-system, hvor man gennem udvalgt beplantning designer et kunstigt økosystem, der kan reetablere tørkeramte eller andre biologisk udpinte områder. Frugterne på Elaeagnus umbellata er runde, røde med sølvagtigt skær. Du kan søge flere informationer vha. søgemaskinen Google; der findes her en del henvisninger og omtaler af planten. Umiddelbart er jeg ikke stødt på direkte beskrivelser af frugternes anvendelse eller brug, men du kan måske selv prøve at støve noget op ad den vej.
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Søg i forhandlerguiden:
Specialplanteskole og park
Topkapning og beskæring af store træer
Træer fra egne podekviste
Frø og stiklinger af træer og buske
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan I fortælle mig lidt om kammerjomfruens syltetøjsbusk?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…