Vi har en grund på 800 m², som grænser op til en gammel jernbanesti. Problemet er at stien ligger 3 meter højere end vores grund, så vi har en skråning i baghaven. Alle træer er elmetræer, som er (gået?) ud, hvilket gør at der nu er meget åbent. Hvad kan vi plante? Er der noget der er utroligt tæt, hårdfør og bliver mindst 180 cm højt (maks. ca. 3 meter)?
Med venlig hilsen
Pernille Eriksen, oktober 2002
Der findes mange forskellige buske, der når ca 2–3 meter i højden. Det kan muligvis være en fordel at variere beplantningen lidt, selv om enkelhed ofte giver et smukt resultat. Ikke alle planter bliver 100% tætte, det afhænger af jordens beskaffenhed, lysmængde etc.
Ud over deciderede hække er følgende buske muligvis interessante:
Herudover er der et relativt stort udvalg i Rhododendron, disse kan dog være relativt langsomme om at nå en vis størrelse. De bør plantes i næringsberiget, sur spaghnum. Buskrose, syren, stjernetop (Deutzia × hybridia ‘Mont Rose’), californisk gedeblad (Lonicera ledebournii) er også muligheder. Magnolia og hassel bliver ikke helt så tætte. Hyld og rødtjørn kan opstammes til mindre »træer«, og underbeplantes med lavere buske. Herudover er der igen mindre træer som frugttræer og paradisæble.
Det er en god idé at se billeder af ovenstående i en havebog for at danne sig indtryk af de nævnte arter eller se sig om efter busketter i nabohaver og parker. De botaniske haver er gode, idet de bærer plantenavne.
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Søg i forhandlerguiden:
Træer fra egne podekviste
Specialplanteskole og park
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan I anbefale nogle gode planter til et buskads?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…