Jeg har en stor meget smuk gammel dronningebusk, som blomstrer i juni med mange lyserøde blomster. Men den står altså præcis i havens bedste/sidste aftensolhjørne (vestvendt). Derfor vil jeg gerne flytte den et par meter hen imod min tjørnehæk. Hvor langt skal der i såfald være mellem tjørnen og dronningen, og kan det overhovedet lykkes at flytte sådan en gammel dame? Hvordan?
Med venlig hilsen
Karina Demuth, oktober 2002
Flytning er ikke noget større planter og træer bryder sig om, da en stor del af rodsystemet uvægerligt vil gå til. Det kan godt lade sig gøre; det bedste er at rodstikke planten, dvs. overskære rødderne vertikalt med en spade sommeren inden flytning, således at der dannes en mængde nye, mindre rødder inden opgravningen. Dette sikrer at planten får mest mulig aktiv rodmasse med ved flytningen. Det er endvidere en god idé at skære busken kraftigt tilbage, så rod/top forholdet ikke forskubbes helt, altså så en stor top, skal forsynes af en lille amputeret rod.
Afstanden til hækken bør være min 1,5 meter, gerne 2–2,5 meter for at undgå at planterne konkurrerer for meget om vand og næring. Flytningen sker bedst efter løvfald fra november til marts. Jo større hæk, jo længere afstand bør der være. Vær opmærksom på, at busken ikke tørrer ud under og efter projektet. Dronningebusk blomstrer rigest på en solrig plads.
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Træer fra egne podekviste
Specialplanteskole og park
Topkapning og beskæring af store træer
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan jeg flytte en gammel dronningebusk?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…