Spørg eksperterne

Hvad hedder denne blomstrende busk/træ?

I år blomstrer busken – og med mange blomster. Foto: Kurt Jensen

Jeg har dette træ i min have. Jeg fik en aflægger af min datter. Jeg har haft det i flere år, og det har aldrig blomstret. Sidste år var der dog en blomst på det. Så i år er der da godtnok sket noget. Det er helt fyldt med blomster.

Det har en sjov cyklus. Bare det hører ordet nattefrost, så smider det alle blade på en gang. Om foråret er vi helt inde i maj, før der kommer nogle knopper. Det er tæt på, at man graver det op og tror, det er gået til.

En stor flot busk med mange blomster – men hvad er navnet? Foto: Kurt Jensen

Med venlig hilsen
Kurt Jensen, august 2015

Svar

Ja, sikke en sjov historie, du kan fortælle og sikke en stor og flot plante, du har i din have! Jeg kan godt forstå du er nysgerrig på, hvad det er!

Planten hedder Clerodendron trichotomum, almindelig skæbnetræ.

En op til 4 meter høj farverig busk, med purpur-violette og hvide velduftende blomster i klaser. Samtidig fremkommer de dekorative bær, der skifter fra blå til sort. Det naturlige hjemsted er Kina. Frøene kan blive spiredygtige efter lange varme efterår, og ligeledes kan man være heldig at kunne snuppe et rodskud under gode forhold.

Med venlig hilsen
Lone Skjødt
Havearkitekt, Grønne Glimt

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Hvad hedder denne blomstrende busk/træ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider