Den ukendte plante med de flotte orange blomster. Foto: Poul Wehnert
I foråret købte jeg i ALDI en pose med diverse løg, som jeg rundhåndet fordelte i et par spande med næringsberiget spagnum. Spandene blev sat i mit drivhus med tilslutning til drypvanding. I juli/august begyndte det at spire og i én af spandene kom en blomst, som er meget smuk og orangerød. Det startede med fyldt blomster, men efter disses afblomstring blev de afløst af blomster med fem kronblade.
Hvad er det for en blomst, og hvordan sikrer jeg evt. dens overlevelse.
To blomster fra planten Foto: Poul Wehnert
Tak for dejlige oplevelser med Havenyt og Praktisk Økologi.
Med venlig hilsen
Poul Wehnert, oktober 2011
Det kan ikke kun være løg, du har fået i posen, for den plante, du viser på billederne, er nemlig en knold-begonie, Begonia × tuberhybrida. Den sælges normalt med de fyldte blomster, som er meget efterspurgte, men planten er en hybrid – hvad der fremgår af x’et i det botaniske navn – og man må have lagt knolde af flere forskellige krydsninger ned i posen. De skud, som har fem slanke kronblade, stammer blot fra én, som har bevaret plantens normale blomst. Hvad der vel egentlig også er noget kønt ved?
Knoldbegonie tåler ikke frost, men du kan opbevare knolden frostfrit vinteren over og sætte den igen, når risikoen for frost er ovre i foråret.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > En flot blomst med orange fyldte blomster – men hvilken?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…