Kan I hjælpe mig med, hvor jeg kan købe Stenkløver? Jeg har brug for en plante, der går dybt ned i jorden og løsner. Jeg ved godt, at den bliver høj og skal stå i to år, men det er også ok.
Med venlig hilsen
Ritt Bjerregaard, marts 2002
Stenkløver er kendt som en plante, der kan løsne jorden i dybden med sine kraftige og dybtgående rødder. Den kaldes »den biologiske jordgrubber«. Den er ikke så almindelig til havebrug, da den 2. år kan nå en højde på et par meter. Den trives på alle slags jorder, og den foretrækker rigeligt med kalk i jorden og trives ikke på stærkt sure jorder.
Stenkløver er en to-årig plate. Sået før Sct. Hans blomstrer den allerede i indeværende år. Den overvintrer, men visner ned og dækker jorden med forveddede stængler. Hvis den sås efter midten af juli overvintrer den grøn. Udsået i det tidlige forår skulle den kunne nå at give en rimelig løsning af jorden i én sæson. For at få optimal nytte, skal den dog være på jorden i 2 år og helst i en blanding med planter med et mere overfladisk rodsystem og stor grønmasse i juli–september.
Du kan købe stenkløver hos hos Nykilde.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Gavnlige mikroorganismer
HORNUM gødning til hus, have og drivhus
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Hvor jeg kan købe Stenkløver?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…