Skadedyr og plantesygdomme

Hindbærsnudebille

Anthonomus rubi

Hindbærsnudebiller lægger æg i blomsterknopper på jordbær og hindbær m.fl. Samtidigt gnaver de blomsterstænglen over, så den knækker, og knoppen visner. Larven udvikler sig i knoppen til en bille, som senere overvintrer i eller på jorden. Snudebillen er 2–4 mm lang og sortbrun. Den er nem at kende på den lange »snude« med vinkelbøjede følehorn.

Hindbærsnudebillen lægger æg i blomsterknopper på bla. jordbær. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Hindbærsnudebillelarven lever af blomsterknopper fra jordbær, hindbær, brombær og roser og er afhængig af disse. Planterne har ofte rigeligt med blomsterknopper, så et lille angreb vil kun bevirke en udtynding af blomsterne, og de resterende blomster vil danne større bær. De voksne snudebiller lever af værtsplantens blade samt af vilde blomster.

Livscyklus

De voksne snudebiller overvintrer i jorden eller under vissent løv på jorden. I foråret, når temperaturen når over 14° C., kommer de frem. De gnaver lidt af blade og kronblade, parrer sig og starter æglægning. Hunbillerne lægger æg i blomsterknopper på især jordbær og gnaver blomsterstænglen delvist over, så den knækker og knoppen hænger ned. Hunnen lægger kun et æg i hver blomst og kan lægge op til 20 æg i alt. Æg og larve udvikler sig i den visne blomsterknop over ca. 4 uger. Larven forpupper sig, og efter ca. 1 uge kravler den unge bille ud. Billen gnaver i kort tid på løv fra værtsplanten eller på vilde blomster, hvorefter den går i vinterhi.

Skadebillede

Knækkede blomsterstængler med visne blomsterknopper er tydelige tegn på hindbærsnudebiller. I de visne knopper kan larven eller puppen ses. Larven er 3–3,5 mm lang og hvid med brunt hoved. Snudebillen er 2–3,5 mm lang og sortbrun og let håret. På den lange »snude« sidder følehornene, som er vinkelbøjede.

Hvis der er knækket flere end 5- 10% af blomsterstænglerne går det ud over udbyttet af bær.

Her har hunbillen lagt et æg i en jordbærknop – det ses ved at blomsterstænglen er gnavet delvist over, så den knækker og knoppen hænger ned. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Forekomst

Hindbærsnudebiller er mest almindelige i jordbær, men alle arter af Rubus samt roser kan også angribes.

Forebyggende metoder

• Fjern de visne knopper med larver i. Derved reduceres angrebet det følgende år.
• Angreb af hindbærsnudebiller er ofte større i nærheden af skov. Hvis haven er nabo til skov, bør man dyrke jordbærsorter, som har rigeligt med blomster f.eks. Honeoye og Pandora.
• Dækning med fiberdug i første halvdel af blomstringen mindsker angrebet, men fiberdugen skal tages af ved 50% blomstring, for at blomsterne kan insektbestøves. Fiberdug virker kun, hvis jordbærplanterne er nyplantede på frisk jord uden overvintrende hindbærsnudebiller.
• Feromonforvirring af hindbærsnudebillen bliver måske en mulighed i fremtiden. Metoden indebærer, at de duftstoffer, som billerne normalt bruger til at finde hinanden for at parre sig, de bliver spredt over hele jordbærbedet. Derved kan billerne ikke finde en partner og æglægning undgås.
• Nyttedyr og nytteinsekter i haven vil regulere bestanden af hindbærsnudebiller. Sørg for, at der er grenbunker, træstød og fuglekasser til logi for de nyttige væsener.

Metoder når planten er angrebet

• Rovnematoder kan vandes ud på jorden under planterne og angribe de overvintrende biller.
• Pyrethrum dræber hindbærsnudebillen, men dræber også de gavnlige insekter, bl.a. bierne. Hvis man ønsker at anvende pyrethrum skal det være før blomsterne åbner sig, og udenfor biernes flyvetid. Pyrethrum er et udtræk af Chrysantemum og er godkendt til brug i økologisk jordbrug under visse betingelser.

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…