Skadedyr og plantesygdomme

Fyrrevikler

Rhyacionia buoliana

Fyrrevikleren er et møl, hvis larver lever af at udhule nåle, knopper og skud af fyrretræer. Det medfører, at nåle og knopper dør, at skuddene hænger slapt ned, og at træerne bliver misdannede, buskagtige og ofte flertoppede. De skud, som overlever angrebet, rejser sig igen og får et S-formet forløb, hvad der gør den kommende stamme svag overfor vindpåvirkning.

Fyrrevikler Foto: J.C. Schou / Biopix.dk

Niche i naturen

Det voksne møl lever af nektar og gør dermed ingen skade på planterne. Larverne lever ved at gnave i nåle, knopper og skud på forskellige arter af fyr. På grund af de ældre larvers beskyttede levevis er det især æg og nyklækkede larver, der parasiteres og ædes af deres mange fjender: Snyltehvepse, edderkopper, rovbiller, rovtæger og småfugle.

Livscyklus

De voksne møl klækkes fra pupperne i etårige skud i juni–juli. Hunnerne lægger op til 50 fladt ovale æg i små hobe, og det foregår over en periode af flere uger. Æggene er først flødehvide, senere skifter de farve til orange-brun, og til sidst får de en grålig farve.

I deres første stadium laver larverne et fint spind mellem nålene og etårsskuddet. De æder sig ind i nålebundtet og selve nålene, sådan at harpiks gennemvæder deres spind. Sent på sommeren forlader de nålene og æder sig ind i nydannede knopper, hvor de overvintrer. Harpiksfyldt spind dækker åbningen til knoppen.

Larverne ligger i dvale i overvintringsknopperne fra august og indtil næste forår. Så kommer larverne ud fra overvintringsknopperne og gnaver sig ind i nydannede knopper eller skud. Dette sker oftest i april–maj, og det er den del af angrebet, der skaber de værste skader, for hver enkelt larve kan ødelægge flere skud.

Hvis der ikke er flere egnede skud på grenen, søger larverne opad i træet, sådan at topskuddet også bliver skadet. I midten af maj afslutter larverne deres ædning og forpupper sig inden i skuddene. Tre uger senere klækkes møllene. Der dannes én ny generation pr. år, selv om larverne æder af træerne i to sæsoner.

Skadebillede

Der kan findes tre forskellige skader på træer, som er angrebet af fyrrevikleren.

1. De nyklækkede larver kan ødelægge enkelte nåle eller nålebundter, særlig dem i nærheden af knopperne.
2. De mellemstore larver kan ødelægge knopperne, mens de gnaver sig et overvintringssted.
3. De største larver kan ødelægge nydannede knopper og skud. Det sidste er det mest iøjnefaldende, og det fremkalder dannelsen af talrige reserveknopper, som igen fører til, at der opstår heksekostagtig vækst i træet.

Skud, som er skadede, men ikke døde, fortsætter væksten og retter sig op i en karakteristisk S-form. Angrebne træer bliver buskagtige med flere topskud.

Forekomst

Fyrrevikleren er specialist og nøje knyttet til fyrretræer. Derfor er det kun arter af slægten Fyr, Pinus, der angribes.

Forebyggende metoder

Det kan være svært at opdage angrebet i tide. Man bør holde øje med harpiksfyldte spind, der beskytter larver inden i hule knopper. Om foråret bør man se efter knopper og skud med larver i.

Feromonfælder kan være nyttige redskaber, der giver et varsel om begyndende parringsaktivitet.

Metoder når planten er angrebet

• Hvis man beskærer træerne efter midten af juli, kan man fjerne mange æg og unge larver på de nye skudspidser. Hule skud med larver i bør fjernes før midten af juni, hvor pupperne klækkes.
• Der findes en lang række snyltere og rovdyr, som lever af æg og larver, men de kan ikke holde et massivt angreb nede.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…