Skadedyr og plantesygdomme

Sodskimmel/branddug

Apiosporum salicinum m.fl.

Sodskimmel eller branddug er et fælles navn for en lang række skimmelsvampe, som lever af de sukkerholdige ekskrementer (honningdug) fra forskellige typer bladlus, mellus og skjoldlus. Der er mange flere af den slags skimmelsvampe i familierne Asterinaceae, Capnodiaceae, Chaetothyrieae, Eucapnodieae, Meliolaceae og Parodiellinaceae.

Navnet sodskimmel skyldes, at svampene danner en filtagtig, sort belægning på de plantedele, som var dækket af honningdug. Denne belægning hæmmer planternes fotosyntese, så selv om svampene ikke skader planterne direkte, så gør de det indirekte.

Sodskimmel

Kraftigt sodskimmelangreb på blommeblade. Foto: Judith Frydensberg

Niche i naturen

Sodskimmelsvampene lever af sukkerstof, som de finder i rigelige mængder på alle plantedele, når der er et luseangreb på planten (eller på andre planter ovenover). Det er ikke kendt, om svampene kan være føde for andre organismer.

Livscyklus

Svampen overvintrer som sporer på nedfaldne blade. Derfra smitter de nye honningsdugbelægninger. Der kan dannes flere generationer af sporer i løbet af en sommer.

Skadebillede

Lavtsiddende blade, blomster, frugter, stængler og grene overtrækkes efterhånden med en filtagtig, sort belægning. Alle dele af planten og jorden under planten kan få dette overtræk, som bliver siddende længe efter, at lusene er forsvundet.

Sodskimmel

Sodskimmel på blomme. Foto: Judith Frydensberg

Forekomst

Sodskimmel kan ramme alle planter, der kan angribes af bladlus, blodlus, mellus eller skjoldlus. Nedenfor kan man se en del af de plantearter, som oftest angribes af disse skadegørre.

Sukkerroe, bladbede, rødbede, birk (Betula medwediewii, buskbirk, dunbirk, dværgbirk, ellebladet birk, gul birk, himalayabirk, kamtjatkabirk, papirbirk, ribbet birk, rødbirk, sortbirk, sukkerbirk, sumpbirk, vortebirk og Østasiatisk birk), kål (Brassica barrelieri, abessinsk sennep, agerkål, blomkål, broccoli, buskkål, fodermarvkål, grønkål, havekål, hvidkål, indisk sennep, kailankål, kinakål, knudekål/Glaskål, kålroe, majroe, mizuna, pak choi, palmekål, raps, ribbekål, rosenkål, ruvosennep, rybs, rødkål, sareptasennep, savojkål, sort sennep, spidskål, spinatsennep og syvhovedkål), chili (cayennepeber, rocoto og spansk peber), agurk (afrikaagurk, almindelig agurk, anguriaagurk, kantalupmelon, melon, netmelon, orientalsk melon og sukkermelon), græskar (ayote, centnergræskar, figenbladgræskar, mandelgræskar/Squash/Courgette/Zucchini og moskusgræskar), benved (Euonymus hamiltonianus var. sieboldianus, almindelig benved, dværgbenved, japansk benved, krybende benved, sakhalinbenved, ussuribenved og vinget benved), salat (Lactuca saligna, aspargessalat, bindsalat, canadisk salat, havesalat, hovedsalat, indisk salat, pluksalat, strandsalat og tornet salat), tomat (kirsebærtomat, ribstomat og tomat), Æble, bønne (havebønne, limabønne og pralbønne), blomme (kræge, mirabelblomme, reineclaude og sveskeblomme), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose), aubergine, blomsterkarse/tallerkensmækker/landløber, kvalkved (Viburnum betulifolium, almindelig kvalkved, duftsnebolle, dværgkvalkved, japansk snebolle, kejserbusk, pibekvalkved, rynkeblad, tandbladet kvalkved, velduftende snebolle og vintersnebolle), valsk bønne/hestebønne og majs (majs).

Forebyggende metoder

  • Undgå luseangreb – se under bladlus
  • Hold øje med trafik af myrer og hvepse i planten, og skyl angrebne dele, før der samler sig for meget honningdug.

Metoder når planten er angrebet

Svampen kan ikke bekæmpes, for den findes overalt som vindbårne sporer.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Sodskimmel/branddug

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider