Skadedyr og plantesygdomme
Rødtråd
Laetisaria fuciformis
Rødtråd dukker op om foråret og ses igen om efteråret ved høj luftfugtighed og ved temperaturer mellem 16º og 24º. Sygdommen er særligt alvorlig hos langsomt voksende plænegræs i kvælstofmangel. Svampens sporer angriber via planternes spalteåbninger.
Niche i naturen
Rødtråd er en upåagtet sygdom hos vilde græsser, hvor den sjældent volder synlig skade. Det ser ud til, at de mest udsatte planter er dem, som står i intenst dyrkede plæner, hvor der af og til kan opstå kvælstofmangel.
Livscyklus
Rødtråd, Laetisaria fuciformis, kan danne sporer og spredes på den måde, men det mest almindelige er, at den spredes med angrebne blade eller stumper af hvilestadiet, »rød tråd«. Denne spredningsmåde forekommer efter trafik gennem græsset, klipning og anden aktivitet i det angrebne græs. Infektionen sker hurtigt, og nye angreb kan ses allerede efter to dage. Mycelier i vissent løv og brudstykker af de røde hvilestadier kan overleve ugunstige forhold (vinterkulde, sommertørke osv.). Nedtørret kan trådene overleve i op til 2 år.
Der dannes 0,5–1,5 cm lange, koralrøde eller blodrøde hvilestadier ud fra overfladen af de angrebne blade. Foto: © Prodana Seeds A/S
Skadebillede
I pletter på op til 25 cm i diameter visner græsplanternes blade og bliver gule. Ind mellem de visne blade ses nogle, der er helt sunde. I fugtigt vejr vil de angrebne planters blade og bladskeder blive overtrukket af et slimet, lyserødt lag. Sidst i udviklingsforløbet dannes de 0,5–1,5 cm lange, koralrøde eller blodrøde hvilestadier ud fra overfladen af de angrebne blade. Sygdommen er meget lidt synlig i perioder med køligt og tørt vejr.
En vissen plet i græsplænen forårsaget af rødtråd. Foto: © Prodana Seeds A/S
Forekomst
Svampen kan i princippet angribe alle græsarter, og den er fundet hos kornplanter, men det er især de hårdt pressede plænegræsser, der bliver ramt. Blandt dem er miniturf-formerne af svingel og rajgræs er særligt udsatte.
Hvene (almindelig hvene, hundehvene, krybhvene og stortoppet hvene), svingel (Festuca valesiaca, bakkesvingel, bjørnegræs, blå svingel, engsvingel, fåresvingel, gletsjersvingel, kæmpesvingel, regnbuesvingel, rød svingel, stivbladet svingel og strandsvingel), rajgræs (almindelig rajgræs, giftig rajgræs, hybridrajgræs, hørrajgræs, italiensk rajgræs og westerwoldisk rajgræs) og rapgræs (almindelig rapgræs, engrapgræs, enårig rapgræs, fjeldrapgræs, fladstrået rapgræs, lundrapgræs, stortoppet rapgræs og sudetisk rapgræs).
Forebyggende metoder
- Vedligehold et passende indhold af gødning i jorden.
- Tilstræb et reaktionstal på mellem 6,5 og 7.
- Undgå overvanding, og især vanding om aftenen eller natten.
- Sørg for godt dræn.
- Topdres plænen med en halvt omsat kompost hvert forår.
- Fjern eller udtynd træer og buske, som skaber langvarig skygge på plænen.
- Undgå, at der dannes en »filt« af græsførne på jorden mellem planterne.
- Vælg resistente græssorter (se de årlige afprøvninger af plænegræsser).
- Fjern angrebne planter omhyggeligt, før plænen skal benyttes eller slås
Metoder når planten er angrebet
Svampen kan ikke bekæmpes med økologisk forsvarlige midler, kun med kemiske svampemidler.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Solsikken
Alt til den økologiske have
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Rødtråd