Skadedyr og plantesygdomme
Frugttræspindemider
Panonychus ulmi
Bronzefarvede blade er tegn på angreb af frugttræspindemider. På undersiden af frugttræernes blade sidder de 0,5 mm store mider, hvor hunnen er mørkerød og hannen er orange. De suger saften ud af bladene. Samtidigt danner miderne et let spind, derfor kaldes symptomet også »rødt spind«. Æbler og blommer bliver ofte angrebet, men de findes også på pære, kirsebær og valnødder, samt flere arter af løvtræer.
Niche i naturen
Frugttræspindemider lever af diverse frugttræer. Frugttræerne overlever normalt deres angreb. Spindemiderne selv er byttedyr for en lang række af rovinsekter. Frugttræspindemider udskiller stoffer som kan forårsage astma hos frugtavlere.
Livscyklus
Spindemiden overlever som æg i barken på frugttræer. De 0,16 mm store røde vinteræg ses ofte i grenvinkler og ved knopper. Når knopperne springer ud, begynder æggene at klækkes, og larverne begynder at suge på skudspidserne. Larverne udvikles til voksne ved at gennemgå flere nymfestadier. Herefter begynder parringen, og de røde sommeræg lægges på undersiden af bladene. Larver og nymfer suger især på undersiden af bladene, mens de voksne især træffes på oversiden. Der kan udvikle sig 4–5 generationer i løbet af sommeren, afhængig af vejret. Spindemider trives bedst i tørt og varmt vejr. Vinteræggene lægges i grenvinklerne, allerede fra juli–august. Æg kan også forekomme på frugterne, normalt i små klynger ved blomsterenden.
Her ses frugttræspindemidens vinteræg på en æblegren i februar Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Skadebillede
Gulplettede og bronzefarvede blade er tegn på sugning af frugttræspindemider. De angrebne blade falder normalt for tidligt af. I pære farves de angrebne blade oftest sorte. Skaderne ses tydeligst i august–september, hvor der er flest mider. Sugeskaderne vil ikke påvirke frugtudbyttet samme år, men hvis mange blade falder for tidligt af, kan næste års blomsterdannelse og udbytte blive reduceret.
Forekomst
Angreb er hyppist på æble og blomme, men findes også på pære, kirsebær og valnødder samt flere arter af løvtræer.
Hvidtjørn/tjørn (Crataegus nitida, almindelig hvidtjørn, azarolhvidtjørn, engriflet hvidtjørn, glansbladet hvidtjørn, grayhvidtjørn, hanesporehvidtjørn, koralhvidtjørn, orientalsk hvidtjørn, prikket hvidtjørn, skarlagenhvidtjørn, sortfrugtet hvidtjørn, syltornet hvidtjørn og viftebladet hvidtjørn), valnød (almindelig valnød, japansk valnød og sort valnød), Æble, sødkirsebær/kirsebær (bruskkirsebær, fuglekirsebær og hjertekirsebær), surkirsebær, blomme (kræge, mirabelblomme, reineclaude og sveskeblomme), pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære), korsved (amerikansk tørst, kaukasisk korsved og vrietorn), robinie (almindelig robinie, klæbrig robinie, pragtrobinie og rosenrobinie), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose), røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn) og elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm).
Forebyggende metoder
Frugttræspindemider har mange naturlige fjender, bl.a. rovmider, skinnende bladlustæger, edderkopper, ørentviste, mariehøns og guldøjelarver.
- Ved at give de naturlige fjender kost og logi i haven sørger de for at regulere bestanden af spindemider, så mideangrebet bliver ubetydeligt. »Kost og logi« til nyttedyr kan f.eks. være at sørge for blomster som pollenkilde i hele vækstsæsonen. Man kan sørge for, at der er et skur, hvor guldøjer kan overvintre. Lad staudetoppene stå, så mariehøns kan overvintre der, sørg for græsbaner og stedsegrønne der er gode til edderkoppernes overvintring. Undgå jordbehandling under træerne i det tidlige forår, da ørentviste formerer sig i jorden på det tidspunkt.
- Koldt og regnfuldt vejr vil undertrykke frugttræspindemiderne.
- Der er forskel på, hvor attraktive sorter er for spindemider. Æblesorter, der ofte angribes af frugttræspindemider er bl.a. Filippa og Pigeon.
Metoder når planten er angrebet
- Rovmider af arten Typhlodromus pyri er effektive til at æde frugttræspindemider. De kan købes i form af æg på små filtstrimler. Disse strimler sættes op i frugttræets grene ved hjælp af tøjklemmer. Rovmiderne sættes op i april måned, hvis man vil være på forkant, ellers bare i løbet af sommeren.
- Hvis man selv har træer med en god bestand af rovmider kan man flytte en bestand herfra. Det gøres ved at klippe grene fra det rovmidefyldte træ og lægge grenene over i det angrebne træ, så søger rovmiderne over til det nye spisekammer med spindemider.
- Sprøjtning med paraffinolie i foråret ved knopbrydning kan kvæle vinteræggene. Sprøjt ikke forud for nattefrost og ikke på træer der er yngre end 3–4 år. Olien kan give barkskader på unge træer og ved lave temperaturer.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Solsikken
Alt til den økologiske have
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Mider > Frugttræspindemider