Aphis pomi
Den grønne æblebladlus ses ofte på unge træer, hvor dens sugning giver krøllede blade. Den voksne lus er ca. 2,5 mm lang, grøn og har lange, sorte rygrør. De findes i stort tal på undersiden af de krøllede blade. Lusene udvikler vingede generationer midt på sommeren og kan derved sprede sig til mange træer. Æggene lægges på grenene i efteråret. De små aflange æg er først gullige, men bliver i vinterens løb sorte og glinsende.
Æblebladlus udvikler generationer med vingede bladlus sidst på sommeren. Foto: Joseph Berger,, www.forestryimages.org
Den grønne æblebladlus lever udelukkende af blade på kernefrugttræer. Lus tapper bladene for energi, og angrebet vil hæmme træets vækst, men medfører normalt ikke total nedvisning. Angrebet er værst i varme, tørre perioder, idet regnvejr er lusens værste fjende.
Æggene overvintrer på grenene, især tættest ved skudspidsen er der mange. De klækkes om foråret og de første små lus ses fra knopbrydning. Efter fire hudskifter er de udviklet til »stammødre«, som snart begynder at føde unger. Hver hun føder ca. 40–50 unger. Disse føder igen nye generationer, og det kan blive til mange i løbet af en sommer. Der dannes skiftevis vingede og vingeløse generationer. De første vingede lus fødes fra juni. I efteråret lægges æg på grene og skudspidser, typisk på unge, glatte grene.
Koloni af grøn æblebladlus. Her er lusenes »stammoder« i gang med at føde unger. Lusene suger saft fra bladene lige fra bladene kommer frem af knoppen. Foto: Whitney Cranshaw, Colorado State University, www.forestryimages.org
Krøllede blade og fedtet belægning er sikre tegn på bladlus. Den fedtede belægning af honningdug er ofte sort af sodskimmelsvampe. Efter hårde angreb ses visne skudspidser.
Alle planter i kernefrugtfamilien kan angribes af grønne æblebladlus. Denne lus har ikke værtsskifte.
Dværgmispel (Cotoneaster acutifolius, bulet dværgmispel, glansdværgmispel, kinesisk dværgmispel, krybende dværgmispel, lodret og vandret, mangeblomstret dværgmispel, pilebladet dværgmispel, rød dværgmispel, småbladet dværgmispel, sort dværgmispel og viftedværgmispel), hvidtjørn/tjørn (Crataegus nitida, almindelig hvidtjørn, azarolhvidtjørn, engriflet hvidtjørn, glansbladet hvidtjørn, grayhvidtjørn, hanesporehvidtjørn, koralhvidtjørn, orientalsk hvidtjørn, prikket hvidtjørn, skarlagenhvidtjørn, sortfrugtet hvidtjørn, syltornet hvidtjørn og viftebladet hvidtjørn), kvæde (kvæde), Æble, mispel (mispel), pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære) og røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn).
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus og tæger > Grøn æblebladlus