Verticillium albo-atrum og Verticillium dahliae
Kransskimmel er en svampesygdom, som kan leve i jorden i mange år. Den trænger ind i planterne gennem sår og skader og lever inden i planternes vedkar. Den gør betydelig skade på mange afgrøder og også på en lang række prydplanter. Skadebilledet kaldes »visnesyge«, fordi svampen forårsager tilstopning af plantens vedkar, så vandforsyningen til toppen standser. Det fremkalder udtørring og senere død i hele planten eller i dele af den.
Et tværsnit, hvor man kan se vedkarrene. Svampen spredes opad i planten gennem de vandførende vedkar og medfører vævsødelæggelser og tilstopninger i vedkarrene, så vand og mineraler ikke kan nå frem til stængler og blade. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
I naturlige bevoksninger, hvor planterne er beskyttet af de svampe, de danner mycorrhiza med, ses kransskimmelangreb sjældent. Dens rolle er at leve i planter, der er svækket på én eller anden måde. Det giver den en chance hos kulturplanterne, hvor mycorrhiza ofte mangler, og hvor der ofte skabes sår i forbindelse med de mange dyrkningsmæssige indgreb.
Svampen trænger ind gennem sår på rødderne eller ved rodhalsen. Især stressede eller tørkeramte planter er lette ofre. Desuden kan svampen føres over i nye planter ved podning eller via allerede smittede stiklinger.
Fra angrebsstedet spredes svampen opad i planten gennem de vandførende vedkar. Det medfører vævsødelæggelser og tilstopninger i vedkarrene, og det forhindrer, at vand og mineraler kan nå frem til stængler og blade. Når planter vælter omkuld, vender svampen tilbage til jorden, Så dannes der bittesmå, indtørrede knolde (sklerotier), som føres rundt med vinden eller med jord og redskaber. Da mange ukrudtsplanter kan angribes, er det nærmest umuligt at fjerne svampen fra jorden.
Blade og grene visner og dør, i begyndelsen ofte kun i dele af planten. Dette billede kan gentages år efter år, eller sygdommen kan fremkalde visnen og død i hele planten på én gang. Andre symptomer er visne bladrande, usædvanligt stor frugtsætning, små blade, dværgagtig vækst og korte årsskud med tyndt bladdække. Hos unge, urteagtige planter ses en mørkfarvning i stænglerne i nærheden af rodhalsen. Hos træagtige planter ses svampen som mørke striber i veddet på angrebne grene.
Over 70 forskellige planteslægter kan angribes. Dog rammes nåletræer aldrig, ligesom sygdommen er ukendt i naturlige skovbevoksninger.
Løn (Acer schwerinii, ahorn, aksblomstret løn, askebladet løn, fransk løn, ildløn, japansk løn, kinesisk løn, koreansk løn, kæmpeløn, monoløn, navr, nikkoløn, papirbarkløn, russisk løn, rød løn, rødnervet løn, rødstilket løn, spidsløn, stribet løn, sukkerløn, sølvløn, tyrkisk løn, viftebladet løn og vinløn), peberrod (almindelig peberrod), berberis (Berberis angulosa, almindelig berberis, buksbomberberis, koreaberberis, sølvberberis og tætfrugtet berberis), trompetkrone (almindelig trompetkrone), okseøje (Chrysanthemum arcticum, flerfarvet okseøje, gul okseøje, kronokseøje og krysantemum), sølvblad (bredbladet sølvblad, mangeblomstret sølvblad, skærmsølvblad, smalbladet sølvblad og stikkende sølvblad), jordbær (bakkejordbær, chilejordbær, havejordbær, skarlagenjordbær, skovjordbær og spansk jordbær), ask (Fraxinus bungeana, almindelig ask, hvidask, mannaask, rødask og smalbladet ask), tomat (kirsebærtomat, ribstomat og tomat), magnolia (Magnolia liliifera var. obovata, almindelig magnolia, japansk magnolia, kurilermagnolia, rød magnolia, stjernemagnolia og Åkandemagnolia), pelargonie (Pelargonium floribundum, citrongeranie, engelsk pelargonie, hængepelargonie, rosengeranie, rubladet pelargonie, rundbladet pelargonie og tandpelargonie), blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær), brombær (Rubus arcticus ssp. stellatus, agerbær, almindelig brombær, fliget brombær, fruebær, guldbær, hindbær, jordbærhindbær, klatrebrombær, korbær, laksebær, loganbær, multebær, rocky mountainbrombær, rosenbrombær, sort hindbær og vinbrombær), natskygge (Solanum carolinense, aubergine, bittersød natskygge, bøffelburre, gilonatskygge, jasminnatskygge, jerusalemkoralbær, kartoffel, melonpære, naranjilla, sort natskygge og Ærtenatskygge), syren (Syringa komarowii, almindelig syren, dværgsyren, hængesyren, kinesisk syren, koreansk syren, småbladet syren og ungarsk syren), elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm) og kvalkved (Viburnum betulifolium, almindelig kvalkved, duftsnebolle, dværgkvalkved, japansk snebolle, kejserbusk, pibekvalkved, rynkeblad, tandbladet kvalkved, velduftende snebolle og vintersnebolle).
Direkte bekæmpelse er ikke mulig. Grib i stedet til forebyggelse (se ovenfor).
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Alt til den økologiske have
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Kransskimmel