Skadedyr og plantesygdomme

Agersnegl og nøgen havesnegl

Agriolimax reticulatus og Arion hortensis

Disse to husløse sneglearter minder om hinanden og beskrives i det følgende under ét. I områder med agerland optræder agersneglen som dominerende, mens havesneglen primært trives i villakvarterer. Agersneglen er gråbrun med et gråsort netmønster på oversiden; fodsålen er lysegrå. Den nøgne havesnegl derimod er gråsort med mørke sidestriber på langs, der udviskes nedaftil. Fodsålen er svagt orangerød. De to arter kan minde om hinanden og blive op til 3–4 cm lange, havesneglen dog op til 6 cm.

Agersnegl. Se sneglen i hele sin længde på billedet ovenfor. Foto: Bjørli Martha Lehrmann

Niche i naturen

Begge snegle lever i og på jordoverfladen, hvor de ernærer sig ved et bredt spektrum af levende og dødt organisk materiale. Som andre nedbrydere (detritusædere) spiller snegle en vigtig funktion i det økologiske kredsløb. I varm og solrigt vejr skjuler sneglene sig i jorden eller under sten, blade og lign. De trives især på steder med brunt jorddække (vissent plantemateriale). Ved temperaturfald i intervallet 4–21 grader øges sneglenes aktivitet. De søger primært føde om natten.

Livscyklus

Både agersnegl og nøgen havesnegl overvintrer mellem delvist nedbrudt plantemateriale. I milde vintre med varmt vejr kan sneglene være periodisk aktive. Ellers kommer de normalt frem, når jordtemperaturen er 5–10 grader og begynder at formere sig. Hver hun lægger op mod 500 kuglerunde æg, der hver er 2 mm i diameter. Disse placeres i hobe på 20–40 æg i små hulrum i jorden eller under plantedele. Ca. 2 måneder efter klækningen er sneglene kønsmodne. I år med milde vintre og fugtige, kølige somre kan bestanden stige voldsomt. De største skader sent på sæsonen, når betanden er opformeret. Både æg og udklækkede snegle kan overvintre. Især knoldet jord med mange planterester begunstiger snegle.

Nøgen havesnegl i sammentrukket tilstand, som den typisk indtager, når den forstyrres. Foto: Bjørli Martha Lehrmann

Skadebillede

Tyndslidte eller lasede blade. Det kan være vanskeligt at opdage et snegleangreb i starten. Med tungerne raspes plantevævet og karakteristiske symptomer er umiddelbart svære at identificere. Slimspor på jord eller planter er dog afslørende tegn. Skader sker typisk nær jordoverfladen

Forekomst

Talrige plantearter herunder mange haveafgrøder kan angribes. Jordbær, salat, bønne, radis, squash og græskar er særligt udsatte i fugtige somre.

Forebyggende metoder

• Undgå knoldet jord med mange planterester i forårsmånederne
• Undgå delvist nedbrudt organisk materiale mellem jordbær og salatrækker. Hold især jorden mellem jordbærrækker renholdt i april maj og dæk derefter med helt frisk halm i juni.

Metoder når planten er angrebet

• Indfang sneglene ved at lægge brædder, sække o.l. ud. Saml ind regelmæssigt.
• Mælk eller øl i nedgravede glas trækker snegle til, der så vil drukne. (Husk at lade en kant på 1 cm stikke op over jordoverfladen, så løbebiller og andre nytteinsekter ikke går i fælden).
• Afliv indsamlede snegle i kogende vand eller giv dem til hønsene.

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…