Skadedyr og plantesygdomme
Bedebladlus
Aphis fabae
Bedelusen er et lille (3 mm langt) insekt med tydelige ben, følehorn og et par rør, som stikker skråt bagud fra bagkroppen. Farven er olivengrøn til mørkegrå. På nogle årstider finder men vingede dyr, men i lange perioder ses kun kolonier af uvingede hunner. Lusene overvintrer på benved og kvalkved. Derfra søger de over på f.eks. bælgplanter, rødbeder, sukkerroser og majs. Lusene kan overføre den alvorlige virussygdom virusgulsot.
Niche i naturen
Lusene lever af saften i værtplanterne. De søger frie aminosyrer, men må tage store mængder sukker med i købet. Overskuddet går ud med afføringen (honningdug), der er en stærtkt koncentreret sukkeropløsning. Denne afføring søges af bier (også honningbier!), hvepse og myrer, men størsteparten drypper ned på bladene nedenunder. De bliver overtrukket med sukker, som senere farves sort af sodskimmelsvampe. Denne art har – som de fleste bladlus – værtskifte, og den findes som vinteræg eller forårsgenerationer på benved og kvalkved.
Livscyklus
Vinteræg på benved eller kvalkved. 2–3 generationer på disse planter. Vingede hunner opsøger bælgplanter, majs, rødbeder, sukkerroer, spinat osv. Adskillige, vingeløse generationer på disse planter i løbet af sommeren. Om efteråret opstår der vingede hanner, som opsøger vinterværterne. Sidst på sæsonen opstår der vingede hunner, som finder vinterværterne, parrer sig med de vingede hanner, lægger æg på vinterværterne og dør.
Skadebillede
Krøllede, buklede blade. Klæbrige, sukkerovertrukte blade. Myrer og bier ses meget hyppigt på angrebne planter. Lusene selv findes på undersiden af bladene, hvor de sidder i tætte kolonier. Voldsomme angreb giver misdannelse af blade og skud.
Valsk bønne tæt besat af de sorte lus på topskuddet. Bemærk myren. Foto: Karna Maj
Forekomst
Bedelus kan ud over på nedennævnte kulturplanter også findes på vilde planter som f.eks. strandbede, Beta vulgaris ssp. maritima.
Sukkerroe, bladbede, rødbede, benved (Euonymus hamiltonianus var. sieboldianus, almindelig benved, dværgbenved, japansk benved, krybende benved, sakhalinbenved, ussuribenved og vinget benved), bønne (havebønne, limabønne og pralbønne), kvalkved (Viburnum betulifolium, almindelig kvalkved, duftsnebolle, dværgkvalkved, japansk snebolle, kejserbusk, pibekvalkved, rynkeblad, tandbladet kvalkved, velduftende snebolle og vintersnebolle), valsk bønne/hestebønne og majs (majs).
Forebyggende metoder
- Undersøg vinterværterne i det tidlige forår og vask dem igennem med vand, insektsæbe eller hvidtekalk.
- Plej bedelusens naturlige fjender: Mariehøne, guldøje, snyltehveps, svirreflue og sangfugle. Det drejer sig om at holde en stor og varieret bestand af blomstrende planter og tornede, kattesikre redeplanter.
Metoder når planten er angrebet
Bekæmp lusene med vand og insektsæbe.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Solsikken
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus og tæger > Bedebladlus