Skadedyr og plantesygdomme
Tjørnepragtbille
Agrilus sinuatus
Tjørnepragtbillen har kun været kendt her i landet siden 2007, og den er især set i landets østlige egne. Klimaændringerne begunstiger dyret, så det efterhånden ventes spredt i hele landet. Skaderne er især mærkbare på unge pæretræer, der kan dræbes på grund af den svigtende safttransport, som larvernes gnav i vækstlaget fremkalder.
Her ses en bille og det karakteristiske D-formede hul, som den unge bille forlader træet igennem. Foto: Susanne Harding, Institut for Jordbrug & Økologi, KU-LIFE
Niche i naturen
Billen og dens larver er knyttet til træagtige planter af rosenfamilien. Her lever de voksne af bladene, mens larverne lever af – og i – vækstlaget mellem bark og ved. De naturlige fjemder er rovbiller, rovtæger og fugle (mejser og spætter).
Livscyklus
Her ses de Z formede larvegange i træets vækstlag. Foto: Susanne Harding, Institut for Jordbrug & Økologi, KU-LIFE
Voksne tjørnepragtbiller ses gerne i juni, men de kan forsinkes af køligt og fugtigt vejr. De lever i en kort periode af træernes blade, der får et uregelmæssigt gnav fra kanten, men det er uden betydning. Kort efter parrer billerne sig, og æggene lægges under barken – som regel på grene eller unge stammer, men ældre stammer kan også angribes. Larverne lever efter udklækningen i juli af plantens vækstlag. Derved laver de zig-zagformede gangsystemer på ½-1 m samlet længde. Larverne forpupper sig næste år i maj, men under ugunstige forhold (koldt og vådt vejr) kan forpupningen udsættes til det næstfølgende år.
Skadebillede
De voksne biller er 7–11 mm lange og kobber- til purpurrøde. Larverne er op til 22 mm lange, gulhvide og flade.
Under deres gnaven afbryder larverne træernes vand- og næringsstoftransport, og det fremkalder visningsskader og tidligt frugtfald.
Når de unge biller forlader træet, gnaver de et udflyvningshul med en karakteristisk D-form.
Her ses både et D-formet hul og den Z- formede gang, som larverne har gnavet på et tidligere tidspunkt i pæretræet. Foto: Susanne Harding, Institut for Jordbrug & Økologi, KU-LIFE
Forekomst
Billen er nøje knyttet til træer og buske i kernefrugtgruppen af rosenfamilien, og derfor kan de sandsynligvis angribe flere slægter end de nedennævnte.
Dværgmispel (Cotoneaster acutifolius, bulet dværgmispel, glansdværgmispel, kinesisk dværgmispel, krybende dværgmispel, lodret og vandret, mangeblomstret dværgmispel, pilebladet dværgmispel, rød dværgmispel, småbladet dværgmispel, sort dværgmispel og viftedværgmispel), hvidtjørn/tjørn (Crataegus nitida, almindelig hvidtjørn, azarolhvidtjørn, engriflet hvidtjørn, glansbladet hvidtjørn, grayhvidtjørn, hanesporehvidtjørn, koralhvidtjørn, orientalsk hvidtjørn, prikket hvidtjørn, skarlagenhvidtjørn, sortfrugtet hvidtjørn, syltornet hvidtjørn og viftebladet hvidtjørn), kvæde (kvæde), Æble, pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære) og røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn).
Forebyggende metoder
Beskyt mejsefugle, opsæt redekasser og sørg for vinterfodring.
Hold øje med træerne, og fjern de voksne biller.
Mal stammerne med hvidtekalk i forårstiden (kalken er udtørrende og ætsende for billerne).
Metoder når planten er angrebet
I det sydlige Europa bekæmpes billerne med insektmidler, der udsprøjtes hver 14. dag.
Under økologiske dyrkningsforhold findes der ikke egnede bekæmpelsesmidler.
Institut for Jordbrug & Økologi, KU-LIFE vil gerne have indrapporteret fund af tjørnepragtbillen i 2010 – se mere i artiklen Tjørnepragtbillen angriber pometets pæretræer.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Solsikken
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Biller > Tjørnepragtbille