Skadedyr og plantesygdomme

Gulplettet aspargesbille

Crioceris asparagi

Den gulplettede aspargesbille gør ikke meget skade som voksen, selv om billerne lever af asparges. I stedet er det larverne, som kan gøre alvorlige indhug på planterne, og især den anden generation kan sidst på sommeren gøre betydelig og meget synlig skade. Billerne er meget markante med de 6 gulligt-hvide pletter ned ad bagkroppen. Larverne er mere diskret grågrønne med sorte hoveder. Til gengæld kan de optræde i store mængder.

Aspargesbillen er meget flot – de seks gullige pletter er på nogle eksemplarer ikke klart adskilte. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Gulplettet aspargesbille er knyttet til aspargesplanter, og det vil hos os sige almindelig asparges. Både de voksne biller og larverne lever af løv, knopper og blomster på planterne. Larverne er byttedyr for larver af snyltehvepse, særligt arten Tetrastichus asparagi. Både de voksne biller og larverne ædes af fugle, rovbiller, edderkopper og spidsmus.

Livscyklus

De voksne dyr overvintrer i jorden og er skjult mellem vissent løv under aspargesplanterne. De kommer frem sidst i april eller først i maj (afhængigt af vejret) og går straks i gang med at opsøge nye aspargesskud for at lægge æg på dem. Æggene lægges enkeltvis eller i små grupper på 3–8 overalt på de nye skud, og de bliver fæstnet opret med den ene ende klæbet til planten. Æggene udklækkes efter ca. én uge, og larverne er grågrønne med sorte hoveder og nogle sorte pletter på bagkroppen. Disse larver er udvoksede efter yderligere 3–4 uger, og i juni kryber de ned og forpupper sig i jorden. Pupperne ligger beskyttet i silkeagtige kokoner i 5–10 dage, sådan at de voksner bryder ud og kommer til syne i juli. De parrer sig og lægger påny æg på aspargesplanterne. Derfor kan denne 2. generation være meget talrig på planterne i august og september. Derefter kommer det til en ny forpupning og klækning af voksne biller, som overvintrer under bark eller i visne stænglers hulheder.

Under mere varme klimaforhold kan der dannes 4–5 generationer om året, og de kommer i bølger med ca. 4 ugers mellemrum.

Aspargesbillen lægger sine æg på både skud, stængler, blade og knopper. Foto: Karna Maj

Larverne er meget grådige og afløver hurtigt en aspargesplante.

Her grundlægges en ny generation af aspargesbiller. Foto: Karna Maj

Skadebillede

Skadebilledet består – foruden af biller og larver – af skud, som er ribbet for blade, blomster, knopper og skudspidser. Det er dog en almindelig erfaring, at planterne kommer sig, hvis angrebet ikke er lige så kraftigt det følgende år.

Hvis angrebet er omfattende, ender hele aspargesplanten med at stå vissen. Foto: Karna Maj

Forekomst

Arten har udelukkende asparges som værtplanter, og det vil sige, at alle arter af denne slægt kan tjene som fødegrundlag. Bemærk, at en anden art, Tolvplettet aspargesbille (Crioceris duodecimpunctata), som er næsten helt rød, udelukkende lever af (og i) bærrene. Den gør altså ingen skade på de spiselige dele af planten.

Forebyggende metoder

• Et meget vigtigt led i forebyggelsen består i at afhøste alle skud helt frem til Sankthans. På den måde forhindrer man den 1 generation i at finde føde, og derfor bliver der meget få af den 2. generation, som er betydeligt værre og mere besværlig at undgå.
• En anden mulighed er den, at man skærer hele planten væk i slutningen af september, dvs. før larverne går i jorden for at forpuppe sig.
• Opsæt fuglekasser og hold fuglene forsynede med vand gennem hele sommeren.
• Beskyt edderkopper og rovinsekter.
• Skab skjulesteder for spidsmus (kvasbunker, kvashegn, stendiger osv.)

Metoder når planten er angrebet

• De voksne biller er lette at få øje på og kan fanges og kvases. Især i det tidlige forår, når der kun er få aspargesskud at holde øje med.
• Fjern så mange æg som muligt inden klækning.
• Larverne kan let mases ved at lade aspargesbladene glide mellem fingrene.
• Dyrene kan bekæmpes biologisk ved udsætning af snyltehvepsen Tetrastichus asparagi, som lægger æg i billens æg.
• Desuden har nederlandske forsøg vist, at den parasitiske nematode Steinernema feltiae er særdeles effektiv mod larverne. En mængde på 1250 nematoder/ml udsprøjtet væske er det mest effektive. Behandlingen er dog endnu på eksperimentstadiet.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…