Zygophiala jamaicensis syn. Leptothyrium pomi
Grupper af små sorte prikker på æbler kaldes for flueplet. Svampen lever i vokslaget på æblet og er ganske uskadelig, bortset fra det æstetiske problem.
Den har samme levevis som svampen sodplet, og de optræder ofte sammen. Flueplet forebygges ved at holde træerne åbne og luftige og sørge for lys og luft i frugthaven.
Her ses flere grupper af flueplet på et Filippa-æble. Æblet er også angrebet af sodplet, som giver det grumsetgrå udseende. Foto: Maren Korsgaard
Flueplet er vidt udbredt i naturen, da den hovedsageligt lever på barken af løvfældende træer og buske. Svampen har over 40 værtsplanter, og især arter indenfor Rubus er populære. Svampen optræder kun som skadevolder, når den angriber vokslaget på æbler. Man formoder, at svampen lever af næringsstoffer i selve vokslaget.
Flueplet forårsages af en svamp, der om sommeren kan leve i vokslaget uden på æbler. Flueplet-svampen lever også på grene og blade på løvtræer og løvfældende buske, hvorfra den smitter æblerne omkring midsommer. Angreb sker kun ved meget høj luftfugtighed, over 95% RH (relativ luftfugtighed). Symptomet kan ses 14 dage efter infektionen, hvis det er fugtigt. Tørt vejr kan stoppe udviklingen af sygdommen.
Bittesmå sorte prikker, som sidder i grupper på op til 50 udenpå æblehuden, det er et symptom på angreb af Flueplet. Skaden er udelukkende af æstetisk art, da svampen er ugiftig, og hverken udbytte eller vækst bliver påvirket af den. Størst angreb ses på sene sorter i fugtige sensomre og efterår.
Der er op til 50 småbitte sorte prikker i en gruppe med flueplet. Foto: Maren Korsgaard
Flueplet angriber æbler, og er især tydelig på lyse æblesorter som Filippa. Svampen lever desuden en mere ubemærket tilværelse på over 40 forskellige løvfældende træer og buske.
, løn (Acer schwerinii, ahorn, aksblomstret løn, askebladet løn, fransk løn, ildløn, japansk løn, kinesisk løn, koreansk løn, kæmpeløn, monoløn, navr, nikkoløn, papirbarkløn, russisk løn, rød løn, rødnervet løn, rødstilket løn, spidsløn, stribet løn, sukkerløn, sølvløn, tyrkisk løn, viftebladet løn og vinløn), ask (Fraxinus bungeana, almindelig ask, hvidask, mannaask, rødask og smalbladet ask), Æble, eg (armensk eg, buskeg, frynseeg, hvideg, kejsereg, korkeg, quercus, rødeg, steneg, stilkeg, sumpeg, turnereg og ungarsk eg), brombær (Rubus arcticus ssp. stellatus, agerbær, almindelig brombær, fliget brombær, fruebær, guldbær, hindbær, jordbærhindbær, klatrebrombær, korbær, laksebær, loganbær, multebær, rocky mountainbrombær, rosenbrombær, sort hindbær og vinbrombær), pil (Salix candida, båndpil, femhannet pil, flodpil, gråpil, hvidpil, kaspisk pil, koreapil, krybende pil, lancetpil, lodden pil, mandelpil, moupinepil, pommersk pil, purpurpil, sakhalinpil, seljepil, skørpil, sortpil, spydpil, timianpil, tårepil, uldpil og Øret pil) og lind (krimlind, parklind, småbladet lind, sortlind, storbladet lind og ungarsk lind).
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Flueplet