Ceratocystis ulmi (synonym: Ophiostoma ulmi)
Elmesygen er en svampesygdom, der angriber elm og andre planter i samme familie. Den stammer fra Sydøstasien, og planter fra Europa og Nordamerika har intet forsvar imod den. Svampen overføres af en gruppe barkbiller (Scolytus), som lever af veddet lige under vækstlaget. Når sygdomsforløbet er så hurtigt, skyldes det, at træerne prøver at værge sig ved at standse al transport i vedkarrene. Når det lykkes, lider grenene af væskemangel og dør.
Barkbillegange. Foto: J.C. Schou / Biopix.dk
Der findes en tilsvarende sygdom hos eg, hvor svampen hedder Ceratocystis fagarum. Så vidt vides er den endnu ikke set uden for Nordamerika.
Svampen levede i lange tider af elme, som voksede på bjergene i Sydøstasien. Her havde træerne udviklet en tolerance overfor angrebet, sådan at de ikke døde af det. Da svampen kom til Marseilles med en ladning ubehandlet tømmer fra Indokina, blev den hurtigt overført til europæiske, uforberedte arter. Her udviklede svampen adskillige stammer, som er langt mere aggressive end den oprindelige art.
Også i USA kender de til, at elmetræer kan blive angrebet – her døde elmetræer langs vej i Vermont. Foto: Edward L. Barnard, Florida Department of Agriculture and Consumer Services, www.forestryimages.org
Med til billedet af svampens niche hører også dens symbiotiske forhold til barkbiller af slægten Scolytes. På den ene side lever billelarverne bedst, når veddet er angrebet af svampen, og på den anden side er svampen afhængig af, at billen overfører den til nye træer.
Elmesyge skyldes svampen Ceratocystis ulmi, som lever i de angrebne elmetræers ved- og sikar, men den findes også i elmebarkbillens (Scolytus scolytus) gangsystemer. Da sporerne er klæbrige, overfører billen dem til nye træer, når den opsøger egnede steder at æde eller lægge æg. Sporerne kan også overleve i billens tarmsystem, og det ser ud til, at billelarverne trives meget bedre, når de kan æde af elmeved, som svampen har angrebet. Svampen lever udelukkende inde i veddet på elmetræerne og deres slægtninge. Den spredes ved billernes opsøgning af nye træer, men også gennem rodsammenvoksninger.
Sorte pletter fordelt langs årringe. På et længdesnit ville de ses som lange, sorte flammer. Foto: Forestry Commission Archives, United Kingdom, www.forestryimages.org
Først på sommeren bliver bladene gule på unge grene øverst i kronen. Senere krøller de sammen og visner helt, mens skuddet bøjes. Sidst på sommeren breder symptomerne sig til andre dele af træet, og det kan dø i løbet af 2–3 år.
Ved overskæring af grene finder man sorte pletter fordelt langs én eller flere årringe. På længde snit fremtræder sortfarvningen som striber langs årringene eller på veddets overflade mod vækstlaget.
På udgåede elmetræer sidder barken løs, og tager man en flage af, kan man se oversiden af barkbillernes larvegange med ekskrementer. Foto: Karna Maj
Svampen angriber planter af Elme-familien og Hamp-familien, men i meget forskellig grad. Hårdest går det ud over arter, der hører hjemme i Europa og Nordamerika.
Nældetræ (Celtis bungeana og amerikansk nældetræ), elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm) og zelkova (japansk zelkova og kaukasisk zelkova).
Da sygdommen ikke kan bekæmpes med kemiske midler, er det afgørende at forebygge den.
Elmesyge kan kun bekæmpes ved, at man fælder og brænder alle angrebne planter straks, når angrebet konstateres
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Alt til den økologiske have
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Elmesyge