Nematoda
Nematoder lever af alt muligt: levende og døde planter, dyr samt andre nematoder. I det følgende drejer det sig kun om de arter, som gør skade på levende planter.
Vær dog opmærksom på, at de nematoder, der lever af døde plante- og dyrerester er nyttige og vigtige dele af jordbundens variation. Det er også vigtigt at huske de rovnematoder, der angriber skadedyr som gåsebille-, øresnudebille- og stankelbenlarver og f.eks. iberisk snegl. Disse rovnematoder kan købes til udsætning mod specifikke arter af skadedyr.
Nematoder der bruges som nyttedyr, for mange af dem lever af skadegørende dyr. Foto set gennem mikroskop. Foto: © Bioproduction – www.bioproduction.dk
Nematoder har etableret sig i så godt som enhver niche på kloden. Nogle lever af de bakterier, der nedbryder rådnende plante- og dyrerester. Andre lever af rov og æder bakterier og svampe, men især amøber og andre nematoder. Andre igen lever som parasitter hos f.eks. pattedyr, snegle og insekter. (Se f.eks. Øresnudebille). Endelig er der de arter, som æder af levende planters rødder, stængler og blade: Bladnematoder, stængelnematoder (se denne), rodgallenematoder, cystenematoder og vandrende nematoder.
Nematodernes naturlige fjender er rovnematoder og rovsvampe, som fanger og udsuger skadegørende og harmløse nematoder.
De fleste nematoder er så små, at man skal bruge mikroskop for at se dem. Men der er også større arter som f.eks. denne trådorm, som kan opleves på jorden eller oppe i planter, når luftfugtigheden er høj. Billedet illustrerer godt, hvor tynde nematoderne er i forhold til deres længde. Fotograferet en tidlig junimorgen. Foto: Karna Maj
Nematoderne er særkønede, dvs at der findes hanner og hunner. Efter parring lægger hunnerne æg på steder, hvor der er føde til de små larver. Larverne svømmer gennem vandhinder frem til fødeemnerne, som de udsuger med stiletagtige snabler. Der er flere larvestadier, før de kønsmodne dyr opstår.
Hvor føden er rigelig (monokultur), sker der en kraftig opformering af bestemte nematodearter, som vandrer gennem jordens vandhinder og angriber stadigt nye planter.
Under ugunstige forhold kan mange arter danne overlevelsesgenerationer: særlige larvestadier, cyster osv.
Skadebilledet efter nematodeangreb er meget varieret, men det er fælles, at de fremkalder forkrøblet og hæmmet vækst. Nematoderne selv er så små, at man sjældent ser dem: ofte under 10 mm lange og netop så tynde (0,1 mm), at øjet ikke kan skelne dem.
Skadevirkning på jordbærrødder forårsaget af nematoder. Foto: Ghita Cordsen Nielsen. Dansk Landbrugsrådgivning
Der findes nematoder på eller ved næsten alle planter. Nogle er mere aggressive end andre, og nogle planter er tilsyneladende mere tiltrækkende end andre. Under alle omstændigheder foretrækker nematoderne urteagtige, nydannede plantedele.
Forskningen i nematoder er ganske ung, og det har vist sig, at emnet er meget større og mere varieret, end man havde forudset. Enhver planteart kan angribes af adskillige nematodearter. Enkelte arter kan være skyld i, at man helt må opgive at dyrke bestemte afgrøder i et område. Tabet til nematodeangreb på planter udgør på verdensplan næsten 600 mia. kr. pr. år.
Listen over planter, der angribes af nematoder, er nærmest uendelig. Her henvises til et fremragende arbejde, som er tilgængeligt på internettet, af
Dr Mike Hodda, CSIRO Entomology, Canberra
Nematoder kan man næppe undgå helt. I stedet kan man forebygge alvorlige angreb ad tre veje:
Der findes ikke nematodemidler, som lovligt kan bruges i have og park.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Nematoder > Rundorme/ål/nematoder