Skadedyr og plantesygdomme

Stængelnematode

Ditylenchus dipsaci

Stængelnematoder kan overføres med angrebne frø, løg eller planter. Orme i deres fjerde stadie er modstandsdygtige overfor udtørring og kan overleve i årevis i jorden. Desuden kan livsforløbet foregå i ubemærkede ukrudtsplanter. Endelig kan nematoden flyttes med vandingsvand og maskiner.

Alle stadier i nematodens liv og både hanner og hunner er ormeformede. De voksne dyr er ca. 1–1,8 mm lange. De mange forskellige smitteracer kan ikke skelnes fra hinanden på udseendet.

Stængelnematoder er ormeformede og så tynde, at de kan leve inde i planternes sikar. Foto: Central Science Laboratory, Harpenden Archives, British Crown, www.forestryimages.org

Niche i naturen

Stængelnematoder er generalister, vandrende endoparasitter. De lever af cellesaft inden i planternes væv, og mens de er derinde, har de ingen naturlige fjender.

Mens de vandrer, bliver de ædt af rovnematoder og rovsvampe.

Påskelilje, Narcissus sp. Foto: Central Science Laboratory, Harpenden Archives, British Crown, www.forestryimages.org

Livscyklus

Når temperaturen er på 15°C varer en fuld livscyklus 19–23 dage. Nematoderne lever i alt i 45–75 dage, og hunnerne producerer 200–500 æg. Formeringen sker året rundt, når blot der er føde og mildt vejr. Det 4. stadie er et overlevelsesstadie, og man har fundet eksemplarer, der overlevede i et laboratorium i 23 år. Når der opstår vandhinder på jord og planter (dug, regn, kunstvanding), søger både ungdomsformerne og de voksne ud af jorden og op langs stængler og blade. De trænger ind rodhalsen eller mellem løgskællene og skaber hulheder ved at opløse cellevæggene. Dette fremkalder rødbrune sår, som kan være ret store. Hen mod slutningen af vækstperioden opstår der en dunagtig masse på disse sårs overflader (»nematodeuld«), der består af millioner af nematoder i det hårdføre 4. stadie.

De enkelte nematoder æder af cellesaft, som de suger op ved hjælp af den hule, stikkende snabel efter først at have pumpet spyt ind i cellen. Forskellige giftstoffer nedbryder cellehinder og cellevægge, hvorved der opstår nekroser (døde partier) og misdannelser i vævene. Stængelnematoder kan overleve i jord (bedst i lerjord), hvor de sandsynligvis æder svampehyfer. I det 4. stadium kan de klare sig uden føde i 8–9 år.

Skade på tulipanblomst. Det knudrede billede er karakteristisk for angreb af stængelnematoder, som altså ikke kun opholder sig i stænglerne. Foto: Central Science Laboratory, Harpenden Archives, British Crown, www.forestryimages.org

Skadebillede

I begyndelsen af vækstperioden trænger individer i det 4. ungdomsstadium ind i nydannet plantevæv, ofte hos nyspirede frøplanter. Vandring på ydersiden af planter og i jorden kræver vandhinder, som kan opstå på grund af dugdannelse, efter regn eller på grund af kunstvanding. De kommer enten ind gennem spalteåbningerne eller ved at trænge gennem overhuden ved egen kraft. Deres angrebsmetode medfører, at de nedbryder midtlamellen i cellevæggen (muligvis ved hjælp af enzymet pektinase). Det gør planterne sprøde, så de let knækker. Planterne bliver misdannede og dværgagtige ofte med markant opsvulmede stængler. Det inficerede væv er svampet.

Angreb på Spiseløg, Allium cepa. Foto: Central Science Laboratory, Harpenden Archives, British Crown, www.forestryimages.org

Forekomst

I Europa har man fundet denne art på mere end 1.200 arter af dyrkede eller vildtvoksende planter. Der er ca. 20 helt ensartede typer, som angriber hver deres udvalg af planter.

Havreracen æder mange slags planter, men mest byg, rug, majs og havre.

Lucerneracen er mere målrettet på Lucerne, Kløver og mange ukrudtsarter.

Løgplanteracen angriber de fleste løgvækster, f.eks. Tulipan, Påskelilje, Narcis.

Forebyggende metoder

• Sørg for, at der er et varieret og velfungerende liv i jorden ved at tilføre kompost hvert år.
• Undgå at vande, når luftfugtigheden er høj.
• Brug kun nematodefrit formeringsmateriale.
• På grund af angrebets alvorlige konsekvenser for plantedyrkere, har man krav om, at sætteløg skal være varmebehandlede. Løgene nedsænkes i 44–45°C i tre timer, en behandling som er effektiv for løg af narcisser, løg og hvidløg, mens den ikke tåles af tulipaner.
• Nedsænkning i vand får stængelnematoder i hvidløg til at bevæge sig ud og blive fritsvømmende. Derefter kan de bekæmpes ved varmebehandling.
• Desuden er der efterhånden udviklet resistente sorter af f.eks. lucerne og kornarterne.
• Endelig kan man være nødt til at gribe til karantæne for angrebne markstykker.

Metoder når planten er angrebet

• Egentlig bekæmpelse i jorden kan kun ske ved dampning af hele det angrebne markstykke ned til stor dybde, men det er tidskrævende og kostbart.
• Ellers må nematoderne bekæmpes ved de ovennævnte, forbyggende metoder.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…