Skadedyr og plantesygdomme

Løggråskimmel

Botrytis aclada (B allii) B. squamosa og B. cinerea

Løggråskimmel optræder normalt først som råd under lagringen, længe efter at smitte er sket. Herefter sker forrådnelse fra løghalsen og ned. Sygdommen er en alvorlig sygdom i spiseløg, da den ikke kan bekæmpes, når først den er trængt ind i løgene.

Niche i naturen

Løggråskimmel er udbredt i hele Danmark og i tempererede egne i store dele af verden. Svampesygdommen er knyttet til løgfamilien og kan fremkaldes af flere Botrytisarter: Botrytis aclada (syn: Botrytis allii) Botrytis squamosa og Botrytis cinerea. De to førstnævnte er knyttet til løgslægten, mens den sidste har et bredt spektrum af værtsfamilier.

Livscyklus

I perioder med høj luftfugtighed danner svampen sporer på dødt plantevæv, hvorefter regnstænk og vind spreder disse til naboplanter. Smitte kan ske hele vækstsæsonen, men lagerproblemet optræder især efter fugtige somre. Lange fugtige perioder midt på sæsonen ser ud til at give et øget antal angrebne løg under opbevaringen, men smitten sker dog primært under modning og vejring (tørring på friland). Løgtyper med hvide løgskæl er mere modtagelige end sorter med gule eller røde skæl. De farvede typer indeholder naturligt forekommende fenoler, der hæmmer svampen.

Til venstre et rødløg angrebet af løggråskimmel under lagring, til højre et sundt rødløg. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Skadebillede

På løgplantens grønne blade optræder svampen (forårsaget af Botrytis squamosa) som bladpletter, der kan minde om haglskade. Men hvor hagl giver skader på den side, der vender opad, er løggråskimmel jævnt fordelt over hele bladet. Angreb af denne Botrytis-art betegnes løgbladgråskimmel.

Angreb under opbevaring ses typisk som et brunt og vanddrukkent yderste løgskæl, der senere får grå, lodden belægning med sorte sclerotier. Af og til angribes flere løgskæl.

Inde i selve løget forekommer såkaldt halsråd, der spreder sig ned i løget efterhånden.

Det kan være svært at afgøre, om bladpletter skyldes løgbladgråskimmel eller haglskade. Antagelig er der her tale om et begyndende angreb af løgbladgråskimmel. Haglskade forekommer typisk på opadvendte bladsider. Foto: Karna Maj

Forekomst

Botrytis aclada og Botrytis squamosa er knyttet til løgslægten, mens Botrytis cinerea har et bredt spektrum af værtsfamilier og slægter, herunder tulipaner. Nedenfor er kun medtaget spiseløg.

Forebyggende metoder

• Undgå at beskadige løg under optagning og håndtering.
• Konsekvent sædskifte på 5 år.
• Undgå overgødskning med kvælstof.
• Sunde, certificerede stikløg og frø.
• Hurtig tørring. Den kan foregå med løgene udbredt i et tyndt lag på f.eks. rammer med hønsenet. De må ikke stå ude i regnvejr, derfor bedst f.eks.i luftig carport. Eller ophængt i mindre bundter under tagudhæng og med god luftcirkulation.
• Hvis vejret er fugtig i perioden, kan det være en god ide at tørre løgene f.eks. ovenpå et oliefyr, men det skal ske i tynde lag med god luftcirkulation og med god udluftning af rummet.
• Tør og kølig opbevaring.

Metoder når planten er angrebet

Ingen miljøvenlige metoder kan anbefales.

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…