Skadedyr og plantesygdomme

Lille rosenbladhveps

Blennocampa pusilla

Det voksne insekt er en 3–5 mm lang, mørkfarvet hveps. Lille rosenbladhveps er derfor en skadegører, som man ikke lægger mærke til. Larven er først hvidlig med brunt hoved, men senere bliver kroppen lysegrøn og ca. 10 mm lang.

Larven af lille rosenbladhveps – den er først hvidlig og bliver senere grøn som på billedet. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Lille rosenbladhveps er specialist og lever udelukkende af rosenblade. De voksne tager en smule nektar til sig og skader ikke nogen planter. Til gengæld er de efterstræbt af svaler, guldsmede, rovfluer og edderkopper. Larverne sidder beskyttet inde i bladrullen, og i hvilestadiet er de omgivet af en kokon, så der er ikke mange, som angriber dem.

Livscyklus

Parringen foregår umiddelbart efter klækning af hvepsene i maj–juni. Derefter lægger hunnerne æggene enkeltvis eller 2–3 sammen på undersiden af bladet nær bladranden. Derefter stikker hun flere gange med læggebrodden langs midterribben. Det medfører en sammenrulning af småbladet, som larvene lever inden i. I juli–august forlader de bladrullen og overvintrer i kokoner i jorden, hvor de forpupper sig det følgende forår. Der er altså kun én generation pr. år.

Æg og larver af lille rosenbladhveps sidder godt beskyttet inde i den karakteristisk, cigarformede bladrulning på rosenblade. Foto: Karna Maj

Skadebillede

På grund af hunnens stik med læggebrodden trækker bladvævet sig sammen, og småbladet ruller cigarformet ind og ned mod midterribben. Det nedsætter bladenes fotosyntese, og der opstår væksthæmning. Ved kraftige angreb kan bladene gulne og falde af.

Skaderne er ofte begrænsede, og kun ved masseangreb bliver buskene generet i sådan en grad, at der opstår væksthæmning.

Forekomst

Hvepselarverne findes både på vilde roser og de dyrkede sorter. Der er dog stor forskel på, hvor modtagelige sorterne er, og især klatreroserne ser ud til at være meget hjemsøgte.

Forebyggende metoder

Bekæmpelse er besværlig, så i stedet må man satse på forebyggelse:

• Konstant kontrol af roserne.
• Fjernelse af alle rullede blade, straks man opdager dem. Bladene kan ikke komposteres, da kokonerne kan udvikles i kompostbunken.
• Sprøjt forebyggende i maj på de nye skud med enten insektsæbe, hvidløgs- eller malurtudtræk for at hæmme æglægningen.

Metoder når planten er angrebet

• Egentlig bekæmpelse er meget besværlig og usikker.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…