Skrevet af: Dina Jensen, 15. januar 2021 kl. 21.23
Mit paradistræ har fået det rigtig skidt de sidste 2-3 ugers tid. Bladende falder af når man rør dem og grene svinder ind (som rosiner) og bliver så slappe at de ikke kan holde sig oppe og til sidst falder af. Jeg har læst mig frem til at det kan være overvanding og dens placering ved en radiator så for en uge siden ompottede jeg dem med tør jord og flyttede den længere ind i lokalet (væk fra radiatoren). Er der noget jeg kan gøre? Ville virklig sætte pris på noget vejledning, har haft planten længe uden problemer så ville være ærgeligt over at miste den. På forhånd tak :)
Skrevet af: Søren Duun, 15. januar 2021 kl. 21.40
Det kan godt være at du har fået ødelagt mere end der kan reddes. Men du skulle have holdt tilbage med vandingen, som du selv har nævnt og så sætte planten et lys, men køligere sted for eksempel i soveværelset, hvor der oftest er kølig.
Prøv at lade den tørre hel ud og så kun vande sparsom fremover. Når vi kommer til april maj måned flytter du den ind på et sted med mere varme.
Paradis træ er en sukkulent og du kan sikkert finde en masse artikler om pasning af dem.
Skrevet af: Lone Brems, 16. januar 2021 kl. 18.10
Hej Dina Jensen
Bare lige et lige supplement til Sørens indlæg:
Det er rigtig nemt at få stiklinger af Paradistræ til at trives - og det kan være redningen for dit Paradistræ, hvis det skulle komme dertil at det ikke kommer sig ved lavere temperatur, mere lys og mindre vand.
Du kan helt enkelt brække nogen sideskud af, lad dem ligge nogen timer i fri luft og derefter prikle dem i en ikke for stærkt gødet jordblanding. En blanding af 1 del havejord, 1 del kompost (gerne med et højt indhold af halvomsatte visne blade og 1 del groft grus (endelig ikke strandsand pga saltindholdet) vil være et godt udgangspunkt for god rodudvikling.
Vand sparsomt den første tid - og giv evt flydende gødning en gang om måneden i månederne fra april til og med september.
Mit Paradistræ er 47 år gammelt - og har undervejs haft sine kriseperioder, hvor jeg har sat stiklinger for en sikkerheds skyld. Men "den gamle kæmpe" er kommet sig hver gang og endda i flere somre (hvor den blev placeret udendørs i vandrende skygge) sat blomster.
Så det gælder endnu, at hvor der er liv er der håb !
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Dina Jensen, 16. januar 2021 kl. 21.30
Tusind tak for de gode og hurtige svar :)
Jeg prøver at følge jeres råd og håber den kommer sig. Ellers har jeg allerede lavet et par stiklinger for en sikkerheds skyld.
Skrevet af: Dina Jensen, 16. januar 2021 kl. 21.30
Tusind tak for de gode og hurtige svar :)
Jeg prøver at følge jeres råd og håber den kommer sig. Ellers har jeg allerede lavet et par stiklinger for en sikkerheds skyld.
Skrevet af: Svend Høst, 17. januar 2021 kl. 10.58
Paradistræ , pengetræ, eller som det rigtig hedder Crassula ovata er en sukkulent som skal stå tørt dvs ingen vand fra oktober til marts og placeres køligt gerne omkring 5-10 C , det er en vinterblomster , mine står og blomster lige nu , om sommeren varme og fuld sol og vand 3- 4 gange om måneden .
Skrevet af: Lars Holt, 17. januar 2021 kl. 12.33
Vi har en stående i vores frostfrie, lukkede vindfang. Den trives fint, og springer ud om få dage.
Om sommeren får den lov til at komme i haven.
Skrevet af: Tine Horsum, 21. januar 2021 kl. 18.35
Det er flot at få dem til at blomstre! Det er aldrig lykkedes for mig... Men her kan de nok ikke stå køligt og lyst nok.
Men det meste af sidste sommer fik mine intet vand, og når de taber blade, der er slatne- så er det vandmangel, ikke at de har det for varmt.
Blade af sukkulenter (og forresten også af November-, Påske- osv kaktus) kan let formeres ved at man tager bladstiklinger og stopper dem i en potte. Vandes moderat, men må ikke soppe eller tørre helt ud. Faktisk fik jeg først November- mm kaktus til at trives, ved IKKE at vande dem, men de vil gerne stå køligt.
Mine paradistræer (tykblad, pengeurt, horntree) lever også bedste kæmpestore velgående. Jeg vander om vinteren ca. engang om måneden, og de står også lige over en hed radiator, men i østvendte vinduer. Jeg vander i bund, men de må ikke soppe: Overflødigt vand hældes fra efter ½ time cirka.
At potte om i tør jord- er ikke at gøre planten en tjeneste: Tør pottejord trækkker væske UD af planten, og så vil den da først få det skidt.
Mvh
Tine- med kæmpesukkulenterne. De kan dog beskæres, har jeg fundet ud af. Ellers bliver de bare til kæmper, hvis man potter om i nye størrer potter.
Mine oversomrer ude- helst i nogenlunde skygge.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Vindueskarmen > Paradistræ døende, hjælp, tak