Skrevet af: Louise V., 25. september 2018 kl. 11.25
Hej med jer
Jeg har en ca. 1 år gammel monstera deliciosa i min stue, som lader til at trives fint. Den sætter i hvert fald mange luftrødder.
Men de fylder efterhånden en del, og jeg vil gerne have "styr på dem". Jeg har læst mig til, at man ikke må klippe i dem, og at de kan sættes til at klatre op af en pind.
Men er det for sent? Og hvordan får jeg bedst styr på dem?
Billede af planten er vedhæftet.
Vh Louise
Skrevet af: Henry G., 25. september 2018 kl. 15.38
Hej Louise du kan godt skære luftrødderne af din Monstera med en meget skarp kniv (barberblad) 1 - 2 mm fra stammen, og smør lidt trækulspulver på "såret" mod saftudsivning og evnt. råddenskab m.v. det vil give et fint resultat. Der kommer mange luftrødder på Monstera når planten mangler vand, i den´s oprindelsesland vokser den i træerne og sender derfor luftrødderne ud efter væde. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Louise V., 26. september 2018 kl. 9.59
Hej Henry, tak for svar. Det kunne måske godt lyde som om, at den ikke har fået nok vand henover den varme sommer. Jeg må prøve mig frem med beskæring. Ved du, om jeg kan sætte en mospind i potten, og om luftrødderne selv finder vej? Eller er det for sent?
Skrevet af: Henry G., 26. september 2018 kl. 10.53
Louise det vil ikke være nogen fordel at sætte mospinde i potten for at "tiltrække" luftrødderne, de vil søge efter fugten i luften eller ned i pottejorden (gerne skovbund - mos og blade). En mospind skal holdes fugtig konstant og rødderne skal bindes fast jævnligt, en stor tyk mospind pynter ikke i potten. Når du har tørret støvet af bladene, så tør dem af med en klud der er fugtet med hvidtøl (nisseøl) på oversiden og bladene bliver blanke. Hilsen Henry G.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Vindueskarmen > Luftrødder på stueplante