Forum

Mine stueplanter dør for mig

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kristina Blaschke Hansen, 6. august 2016 kl. 10.33

Efter at være flyttet fra en 3. etages lejlighed, med store sydvendt vinduer og højt til loftet, til et etplans hus med lav til loftet og uden særlig mange vindueskarme, må jeg nok sande, at det jeg troede var grønne fingre, nok nærmere var gode vækstforhold for mine stueplanter. De fleste stueplanter, både medbragte og senere indkøbte, dør nemlig for mig.

Jeg tænker at det primært hænger sammen med de forringede lysforhold og så har jeg nok også en tendens til at vande for meget, fordi jeg har været vandt til en hurtigere fordampning i de sydvendte vinduer.

Jeg har slået både mine okrideer, hibiskus, aloe vera, efeu og div. ukendte planter ihjel. Pt. er jeg godt på vej med den afbillede ukendte plante, som jeg ellers er noget så forelsket i og derfor gerne vil have til at overleve! (den smider 1/4 af bladene jævnligt, men der bliver dog ved med at dukke nye skud op)

Jeg har indkøbt en fingerfilodendron, fordi den da i det mindste passer til forholdene, og tænker over hvor meget vand den får. Men det bliver bare lidt trist med det sparsomme planteudvalg der er til forholdene, så derfor søger jeg gode råd og ideer til igen at få gang i og held med de grønne fingre.

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. august 2016 kl. 10.43

Hvis du har haft den viste plante i din stue tidligere og nu har hnvist den til et badeværelse, der som regel ikke har klare vinduer, får den slet ikke lys nok. Måske har du haft den i et badeværelse på 3. Sal, hvor der ikke var behov for afblendede vinduer. (Råglas). Det er en meget smuk plante du har.
Ingeborg

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 6. august 2016 kl. 10.47

Planter skal have lys- allerede ½ meter fra et vindue er der for mørkt for de fleste.
Og så skal man jo vande passende. Jeg er er selv sukkulent fan fordi, man så ikke skal vande ret meget.

Jeg har fx ikke haft meget held med Jule-/november-/påskekaktus- for de skal nærmest aldrig vandes, men et blad jeg tankeløst lagde i jorden ved min ananas- sagde juhue! Her vil jeg bo. Ananassen vandes sparsomt i underskålen. Så der kan man se!

Men vand sparsomt, sæt planterne så lyst som muligt, så går det nok. De skal ikke have mere i underskålen end, de drikker det på ½ time. Resten skal hældes væk.

Mvh
Tine- der har grønne fingre med sukkulenter- de bliver kæmpestore- og så er der ikke plads i vindueskarmene- til alle stiklingerne...

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. august 2016 kl. 10.49

Bladene ligner dem på en Schefflera også kaldet paraplyplante. Den kan godt finde på at smide bladene. Jeg har flere store opstammede af slagsen, men har aldrig set den som hængeplante.
Ingeborg

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Hansen, 29. september 2016 kl. 17.07

Hej Kristina. Må jeg spørge til navnet på din hængeplante du har uploadet billede af. Er vild med den

Nyt svar til emnet »Mine stueplanter dør for mig«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Vindueskarmen > Mine stueplanter dør for mig

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider