Forum

Basilikum-succes

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. august 2015 kl. 10.31

Vil lige dele en basilikum-succes med Jer herinde.

I 2013 såede jeg en potte til med basilikum, i samme tæthed som supermarkedpotterne og med hensigt om, at bruge den på samme måde og så løbende så flere.
Men den groede videre selvom jeg klippede flittigt af den, så jeg valgte at flytte hele klumpen over i en større potte, i stedet for at så nye.
Den groede lystigt videre og samtidig sørgede jeg for at knibe blomsterskuddene af.
2014 plantede jeg den over i en større potte igen og klippede den helt ned i samme omgang.

I løbet af vinteren, har jeg af og til kunne nippe blade nok af til et grønt drys.

I foråret såede jeg en ny potte, på samme måde.
Vi har sommeren igennem flere gange om ugen hentet en stor håndfuld blade fra de to potter og brugt dem som bald-indsalget i en salat.

I går klippede jeg dem begge helt ned og plantede dem om. De afklippede grene pillede jeg alle de grønne blade af.
Af dem fik vi nok til at lave lidt over en liter pesto, som smager himmelsk.

Begge potter står året rundt i et sydsydvest-vendt tagvindue.

For mig er det en succes, fordi de mange gange jeg har forsøg at plante basilikum i haven er det blevet enten nogle skrælline der ikke var værd at pille i, eller også er de blevet ædt af snegle.

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 2. august 2015 kl. 11.54

Tak for det, Vibeke. Det lyder lovende. Netop i år har jeg ikke kunnet dyrke basilikum. Jeg har gjort , som jeg plejer, nemlid som du gør, bortset fra at jeg ikke har overvintret mine. Jeg synes også pesto er fantastisk. Har et godt lager i fryseren.

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 2. august 2015 kl. 14.20

Den almindelige basilikum er selvfølgelig nemmest at dyrke i drivhuset. Men for dem alle gælder det, at de på friland har det fortrinligt, hvis de plantes i en tunnel med insektnet.
Temperaturen er en til to grader højere end omgivelserne og så er der læ. Læ er helt afgørende for det lykkedes med basilikum på friland. Og meget basilikum er er sneglemagnet. Med en tunnel minimeres dette problem.

Vi har basilikum af mange forskellige slags på friland og i drivhus. Men har endnu ikke søgt at lade dem overvintre.
Muligheden er der selvfølgelig.
Men bliver de ikke meget buskede og bladene lidt grovere?

For lave en rigtig lækker pesto, bruger vi pinjekerner. Med priserne på pinjekerner mangler vi så blot, at kunne få et pinjetræ til at gro og give kogler.

Men hvad med et billede? Og er bladene (og smagen) som ny såede basilikum?

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 3. august 2015 kl. 9.20

Pinjekerner er fra fyrretræer (pinus på latin). Desværre er de danske fyrrekerner meget små.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 3. august 2015 kl. 10.50

Hej Willy, billeder? Af pestoen eller potterne?
De sidste er der ikke så meget ved nu, en række pinde med noget gule blade, fordi de har siddet inderst og nederst.

Jeg har aldrig spekuleret i om basilikum skulle smage anderledes med alderen, men jeg har ikke bemærket nogen forandring.

Vi har ingen egentlig urtehave, idet der alle andre steder end plænen erumuligt at grave gr. trærødder og at det er svært at finde steder med lys nok. -Vi bor midt i en skov. Så bøvlet med fiberdug ligger ikke lige for her.

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 3. august 2015 kl. 13.03

@Lars. Tak for oplysningen. Men findes ægte pinjekerner ikke på pinjetræer?
@Vibeke. Jeg tror jeg skal prøve at gemme et par til næste år.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 6. august 2015 kl. 14.02

Lidt er der da at se på. Allerede efter en håndfuld dage er der ved at værw smukke geønne blade igen. Planterne i dwn sorte potte er de ældste. Dem i den røde er fra i år.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Else C. Andersen, 30. august 2015 kl. 10.29

Jeg har en enkelt øko-basilikum, købt i Irma. Jeg havde ingen skål at sætte den i så den blev sat i et stort vinglas. Potten nåede ikke bunden så der var luft mellem potte og bund.
Så begyndte jeg at bruge - og vande - og bruge - og vande. Lidt efter lidt begyndte rødderne at vokse ned i mellemrummet mellem potte og bund i glasset.
Nu er det en lille træagtig ting, og kun når jeg ser, at der ingen vand er i glasset, vander jeg lidt. Ind imellem står der også lidt vand i bunden af glasset, det ser ikke ud til at skade planten.
Nu vil jeg tage stiklinger og placere dem i et syd-vindue som andre er lykkedes med, så håber jeg duften breder sig i rummet.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 30. august 2015 kl. 17.15

En anden god måde at holde liv i en købeplante fra forår til efterår er at klippe hele bunden af potten og plante den, så der stikker nogle cm op, som på billedet herunder.

Så kan man vande på ydersiden af potten, så jorden holdes tør lige omkring planten - det er de ret glade for.

Og så bare give dem god plads - denne her gror i en 11 l potte og startede som en lille økoplante fra Kvickly en gang i foråret :)

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 30. august 2015 kl. 17.16

Og hele planten, som den ser ud nu i drivhuset:

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 30. august 2015 kl. 17.16

nu med billede...

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 30. august 2015 kl. 21.33

Igen og igen har jeg gjort alt det som I skriver. I årevis. Og aldrig med succes. Forstår ikke, men måske er der bare nogle planter man har bedre kemi med end andre??

Nyt svar til emnet »Basilikum-succes«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Vindueskarmen > Basilikum-succes

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider