Forum

Chilinybegynder søger ekspertviden

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bjørn Mølvig, 7. juni 2015 kl. 1.30

Hej folkens!

Jeg har begivet mig ud i et chilieventyr. Jeg har plantet 2 forskellige chilier, en bolivian rainbow og en abrikos-chili, som jeg har dyrket efter en guide fundet på nettet. Jeg har omplantet begge chilier en gang. Chilierne får kunstigt lys fra en vækstlampe.

Jeg er lidt nervøs for, om jeg har gjort noget forkert. Begge planter vokser, men bladene overgår hurtigt fra en flot lysegrøn farve til en mørk, rødlig farve (se vedhæftede billede). Får de for kraftigt lys? Derudover har jeg plantet chilierne direkte i en potte uden afløb - bør jeg skaffe mig nogle potter med afløb?

På forhånd tak :-)

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 7. juni 2015 kl. 7.15

En Bolivian Rainbow skal have lilla blade, så det er helt, som det skal være :)

Hvor meget lys får den? Bladene bukker lige opad i siderne, og det skal de ikke...

Ja - du bør helt klart have drænhuller i potten - ellers er det alt for svært at undgå overvanding, og så rådner rødderne.

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjørn Mølvig, 7. juni 2015 kl. 12.32

Tak for dit svar :-)

Den får omkring 14 timer under lampen i døgnet. Hvordan skal bladene bøje? Og laver jeg dræn ved at omplante til en "plasticpotte"?

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. juni 2015 kl. 13.04

Hvad er det for en lampe du bruger? Hvis du vil dyrke med rent kunstlys skal der meget til og det bliver en dyr fornøjelse.

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 7. juni 2015 kl. 14.39

Er det LED, du bruger, Bjørn?

Det har jeg brugt i en del år, og man kan sagtens dyrke en chiliplante under en enkelt lampe med fine resultater :)

Jeg giver mine planter lys i ca. 16 timer - og ja, almindelige plastpotter har som regel huller i bunden. Du kan også købe en lidt pænere udgave på planteskoler og -centre - lidt dyrere, men ikke slemt, hvis man bare skal have et par stykker.

Det er kanten af bladene, der helst ikke skal bøje opad på den måde - det er tegn på et eller andet misforhold, og det kan sagtens være for meget vand og manglende luft til rødderne.

Skal de blive indendørs?

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 7. juni 2015 kl. 15.03

@ anja: behøver Bolivian RAinbow at have lilla blade? Jeg mener, jeg har en med grønne. Hvis jeg googler den ser jeg masser af billeder af en plante med grønne blade

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjørn Mølvig, 7. juni 2015 kl. 15.43

Ja, jeg bruger LED-lys, jeg har vedhæftet min pære. Jeg har tænkt mig at have dem indendørs, jeg bor nemlig på kollegie :-) jeg begyndte at bruge vækstlys, da jeg var bange for, at de ikke ville få nok lys i mit vestvendte vindue. Men det lader til de bare skal have godt med tid til at vokse sig store. Så må jeg få skaffet mig drænpotter, så de stopper med at bøje :-)

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 7. juni 2015 kl. 17.16

Bladene kan variere, men der vil altid være mere eller mindre lilla på dem - jo mere lys, desto mere lilla bliver de :)

Hvor kraftig er din pære, og hvor meget afstand til planterne, Bjørn?

Måske behøver du ikke give dem helt så meget lys på denne årstid, når de står i vinduet - måske bare, til solen rammer dem :)

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjørn Mølvig, 7. juni 2015 kl. 18.13

Jeg kan ikke lure, hvor kraftig pæren er, men den lyser fra en 70 cm afstand, så det burde ikke være for tæt på. Kan være jeg skal prøve at lade dem stå i et vindue istedet for. Hvor kan man desuden skaffe potter med dræn? De havde dem ikke i Føtex :-)

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 7. juni 2015 kl. 21.29

Planteskoler, plantecentre, byggemarkeder og den slags steder :)

Nej - 70 cm er i hvert fald ikke for tæt. Jeg troede, at de allerede stod i vinduet...

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjørn Mølvig, 7. juni 2015 kl. 22.51

Mange tak for de fine svar! Føler mig rustet til at redde mine chiliplanter! Jeg har 2 spørgsmål her til sidst: hvornår bør jeg begynde at give chilierne gødning? Og er der nogle nemme krydderurter, man kan dyrke i sådan en lille, vestvendt karm?

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 8. juni 2015 kl. 8.49

Hver gang du planter om, har de gødning i jorden til en måneds tid - derefter kan de få lidt ekstra.

Jeg synes personligt ikke, at det gør den store forskel, hvilken slags man giver dem, men BioBact til tomater i ½ opløsning fungerer i hvert fald rigtig godt.

Mht, krydderurter, så kan du dyrke basilikum, oregano, fransk esdragon, laurbær og sikkert også en masse andre, så det er bare at prøve dig frem :)

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 8. juni 2015 kl. 10.23

Kunstlys er da noget man bruger i den mørke tid , da vi har under 7 timers sollys , men nu her om sommeren med 17 timers sollys , er det da helt overflødig , brug dog det vestvindue du har , der er masser af sollys , som er 20- 30 gange så intensivt end det din lampe kan give.
Kunstlys lamper skal altid anbringes så tæt på planten som muligt , 70 cm er alt for meget 5-10cm er meget bedre ,og skal jævnligt reguleres , alt efter plante væksten.

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 8. juni 2015 kl. 11.07

Nej, Svend - dette har vi diskuteret før, og du har selv sagt, at du ikke har erfaring med LED-lys...

Afstanden til planterne er en helt anden, når man bruger LED - selv bruger jeg mellem 30-100 cm, alt efter hvilken pære, jeg bruger, og mine planter både gror og giver frugt, som de skal.

Jeg har også haft planter i en sydvendt vindueskarm indtil for en uge siden, og de var markant spinklere og lysere end den, der havde fået LED, så hvis man skal have en flot og produktiv plante, er der ikke lys i timer nok i en vestvendt vindueskarm.

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 8. juni 2015 kl. 14.46

Ja Anja , jeg har ikke erfaring med led som plantebelysning , men jeg har masser af erfaring med led som alm. lyskilde , og ledlys er nøjagtig det samme lys som andre lyskilder udsender og er derfor underlagt de samme fysikske love som alt andet lys , halver afstanden og planten får 4 gange så meget lys.
I et vest vindue får man p t mere end 8 timers sol + 8 timers lys himmel og det er rigelig til de fleste planter.

Nyt svar til emnet »Chilinybegynder søger ekspertviden«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Vindueskarmen > Chilinybegynder søger ekspertviden

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider