Skrevet af: J. Jørgensen, 29. april 2015 kl. 17.20
Jeg er desværre på helt bar bund i forhold til, hvilken plante jeg har her.
Håber nogen kan lede mig i den rigtige retning mod en artsbestemmelse.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 29. april 2015 kl. 17.28
Det kunne være en eller anden afskygning af "Nattens Dronning", men mere kaktuskyndige, kan fortælle dig mere.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 29. april 2015 kl. 17.56
Har du et foto af hele planten?
Skrevet af: J. Jørgensen, 29. april 2015 kl. 18.12
Vibeke, det ER faktisk hele planten :-)
Jeg fik den bare som en aflægger fra en bekendt, der ikke anede noget om den eller dens oprindelse.
Jeg kan selvfølgelig ikke huske noget om, hvordan resten af hans plante så ud.
Jeg kan i øvrigt tilføje, at "tornene"/spidserne er relativt bløde.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 29. april 2015 kl. 18.14
Måske er der noget her der ligner?
www.cristoalmeria.com/epifitos2010/selenicereus/
Skrevet af: J. Jørgensen, 29. april 2015 kl. 18.26
Jeg har i min søgen også været omkring Selenicereus, men der er desværre ikke rigtig nogle af dem, som matcher.
De ligner lidt, men adskiller sig væsentligt ved at have deciderede torne, hvilken min ikke har.
Skrevet af: Lis P., 29. april 2015 kl. 18.55
Den er slet ikke i den familie, men prøv at google Orbeopsis, Strapelia eller i det hele taget sukkulenter, det er svært at afgøre hvilken plante det er, når man ikke ser den fra basis/roden, det ville være bedre med et billed taget lidt på afstand.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 29. april 2015 kl. 19.25
Det ligner den jeg har. Mener det er en sukkulent, men jeg kan desværre ikke huske navnet på den. Den blomstrer med nogle blomster, som er mere sjældne end kønne.
Jeg har fundet et foto her :
www.colourbox.dk/billede/billede-2198626
Skrevet af: J. Jørgensen, 29. april 2015 kl. 19.33
Hej Lis
Så kom jeg bestemt på rette spor, mange tak for det :)
Det ligner jo meget en Orbeopsis-art, men hvilken er nok svær at komme nærmere, så længe jeg kun har en enkelt stængel.
Den synlige del af basis ser egentlig ikke anderledes ud end selve stængelen, da den blot fortsætter ned i substratet.
Har du nogle bud på, hvordan jeg formerer den, eller klarer den blot selv dette med tiden?
Skrevet af: Lis P., 29. april 2015 kl. 19.39
Der skal nok komme flere arme/stængler med tiden, det kan være svært at finde det rigtige navn før end der engang kommer blomster.
den formeres med stængler/arme som tørrer et par dage inden man sætter dem i en jord der er iblandet sand/grus, jeg har selv en del Strapelia som jeg former på den måde.
Skrevet af: Svend Høst, 29. april 2015 kl. 19.42
Det er en euphorbia , måske en trigona men de plejer at være oprejste ikke hængende , det er en succulent fra sydafrika , men pas på , den indeholder en giftigt hvid mælkeagtigt saft som man ikke må få i sår eller øjnene , hvis man har små børn burde man smide den ud .
Skrevet af: J. Jørgensen, 29. april 2015 kl. 20.05
Anne-Grethe, skønhed afhænger jo som bekendt af øjnene, der ser ;)
Jeg synes faktisk blomsterne er ganske smukke omend de selvfølgelig er lidt grove at se på.
Planten på billedet har lidt anderledes stængler end min, men der er bestemt et vist slægtskab.
Lis, jeg tænkte nok, det "bare" er et spørgsmål om tålmodighed :)
Jeg er ret glad for den, da det, i min optik, er en ganske dekorativ plante.
Den blev ved hjemkosten egentlig blot stukket ned i jorden hos en af mine Sansevieria, da jeg havde lidt travlt.
Der har den så siden vokset sig cirka dobbelt så stor, men den må nok snart over i sin egen potte med et mere optimalt substrat.
Svend, tak for dit bud, men jeg tror altså ikke, det er korrekt.
Jeg har tidligere googlet en del billeder af netop Euphorbia og er i min søgen ikke stødt på nogle billeder, som ligner min plante.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 29. april 2015 kl. 20.12
Ved hjælp af Lis`forslag har jeg fundet ud af, at min vist må være en Strapelia Variegata. Men jeg kan godt se, at det er svært at se forskel på Strapelia og Orbeopsis.
Så du må vente i spænding til den kommer i blomst.
Jeg har forøvrigt også formeret den ved at sætte stænglerne i vand til de slår rødder.
Skrevet af: Svend Høst, 29. april 2015 kl. 20.13
Prøv at ridse lidt i den og der kommer hvid. Mælkeagtigt saft ud .
Skrevet af: J. Jørgensen, 29. april 2015 kl. 20.25
Anne-Grethe, jeg tror der går laaaang tid, før min når dertil, men indtil da nyder jeg bare synes af den som den ser ud nu :)
Svend, det vil jeg være lidt ked af, da jeg kun har den ene stængel og ikke ønsker at belaste den unødigt.
Skrevet af: Svend Høst, 29. april 2015 kl. 20.50
Det har ingen betydning for planten , som stort set aldrig blomster og når den gør så er det små og ubetydelige blomster
Skrevet af: Lis P., 30. april 2015 kl. 7.44
du kan tage en nål og stikke helt nede ved basis, det er nok til at du kan se om der kommer den hvide saft.
Skrevet af: M. Have, 30. april 2015 kl. 9.13
Havde den i hele min barndom i min vinduekarm, og der var nemlig hvid væske i. Har aldrig vidst hvad det var for en, så spændende.
Skrevet af: Lis P., 30. april 2015 kl. 9.28
en euphorbia trigona er det ikke den har oprette søjler.
Skrevet af: J. Jørgensen, 30. april 2015 kl. 10.05
Prøvede med en nål og saften er helt klar.
Skrevet af: Svend Høst, 30. april 2015 kl. 10.30
Så fik vi det udelukket , så er det nok en Huernia af en art , prøv at google og se om det passer.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Vindueskarmen > Hvilken stueplante har jeg?